Aubergineburger med ørred-mousse

0 Flares 0 Flares ×

Spis_mere_fiskDet kan være svært, at spise tilstrækkeligt med fisk, da det kan være ubekvemt at medbringe til frokost og vanskeligt at tilberede perfekt. Faktisk anbefaler Fødevarestyrelsen, at man spiser 350 gram fisk om ugen, hvor af de 200 gram gerne skal komme fra de fede fisk, fx laks, makrel, ørred og sild.

Denne opskrift passer perfekt til en hjemme-frokost, eller som en del af en aftensmad (server den med en god salat). Den er også er velegnet som en let forret. Fisk kan være nemt, lækkert og super sundt på samme tid!


Ingredienser

Til 3 stk. aubergineburgere

  • 6 skiver aubergine
  • 100 gram røget ørred
  • 3 spsk. skyr
  • 2 forårsløg
  • 1 gulerod
  • Salt og peber


Fremgangsmåde

2014-04-30 17.14.48Skær 6 skiver aubergine af cirka 1 centimeters tykkelse. Tørsteg dem på en grillpande eller på en grill. Vend dem, når de har fået en gylden farve.

Skræl guleroden og riv den groft. Snit forårsløgene fint. Rør ørred, gulerod, forårsløg og skyr sammen til en ensartet masse. Smag moussen til med salt og peber.

Læg 3 aubergineskiver som bund, fordel fiskemoussen ovenpå og slut af med de resterende aubergineskiver. 


Tips

Du kan nemt vælge en anden type fisk, fx finthakket røget laks, tun og ørred. 

Du kan bruge hytteost i stedet for skyr.

Gulerod og forårsløg kan erstattes med andre grøntsager, fx finthakket peberfrugt eller agurk, ærter, porrer, majs.

Du kan tilføre mere smag ved at bruge friske krydderurter, fx purløg, persille, dild og basilikum. 

0 Flares Facebook 0 Twitter 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Email -- 0 Flares ×
Anne-Ditte Termannsen

Om: Anne-Ditte Termannsen

Anne-Ditte er cand.scient i Human Ernæring fra Københavns Universitet. Følg Anne-Ditte på Instagram her

2 kommentarer: til “Aubergineburger med ørred-mousse

  1. Mums det ser lækkert ud, det må bestemt prøves en dag, måske bare til en forret :) ps: er vild med anretningen :)

    • Ja, det smager så godt Charlotte!
      Og ja, de plader er SÅ fint :) Jeg er vild med dem :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>