Bagt knoldsellerisalat

0 Flares 0 Flares ×

Opskriften på denne salat rangerer faktisk på toppen af min favorit-salat-liste! Grundingrediensen er knoldselleri! Det kan godt være, at du tænker: “Den er bitter/kedelig/besværlig” osv… MEN hvis du bruger den rigtigt, så er jeg sikker på, at du bliver lige så stor fan af denne grøntsag, som jeg er! Tricket er, at tilberede den, for så bliver den nemlig sød og fyldig.

Det er snart forår, så tiden er sæsonen er snart ovre for den kære knoldselleri, men de fås stadig store og billige i diverse supermarkeder! Samtidig synes jeg, at persille og citron gør den “frisk” på en tallerken.

Knoldselleri indholder blot ca. 35 kalorier per 100 gram og samtidig hele 4 gram kostfibre per 100 gram. Det er altså virkelig en af de sunde, grove grøntsager!

Det er fra min tid på Café GLAD! i Aarhus, at jeg lærte, hvor lækker knoldselleri kan være! Derfor får I nedenstående opskrift på en version af bagt knoldselleri! Hvis I tilfældigvis rammer Aarhus, så snyd ikke jer selv for et besøg på den lækre, økologiske cafe på Frederiksbjerg. I kan læse meget mere om GLAD! i min anmeldelse her på bloggen.

Ingredienser til 4 personer

  • Et knoldselleri
  • En håndfuld mandler
  • Et bundt frisk persille
  • Lidt frisk citronsaft
  • Salt og peber

 

Fremgangsmåde

Skræl knoldsellerien og skær den i mindre stykker. Riv den på et rivejern eller kør den igennem en foodprocessor. Fordel den revne selleri ud på en bageplade og kom den i ovnen ved 200 grader i cirka 15-20 minutter, eller til den har fået en fin lysebrun farve. Kom ligeledes mandlerne på en bageplade og giv dem 5-7 minutter i ovnen sammen med sellerien. De skal blot lige ristes af.

Kom herefter mandler og selleri i en skål og tilføj frisk persille, lidt citronsaft. Rør det godt rundt og smagt til med salt og peber. 

 

Tips

Du kan nemt erstatte persillen med din yndlingsurt, fx rosmarin, timian, purløg.

Prøv også med andre nødder, fx hasselnødder, cashewnødder. 

foto 1-5

Den færdige knoldselleri-salat serveret med roastbeef, bagt kartoffel og lynstegte asparges – MUMS!

 

0 Flares Facebook 0 Twitter 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Email -- 0 Flares ×
Anne-Ditte Termannsen

Om: Anne-Ditte Termannsen

Anne-Ditte er cand.scient i Human Ernæring fra Københavns Universitet. Følg Anne-Ditte på Instagram her

2 kommentarer: til “Bagt knoldsellerisalat

  1. Heidi Bøndergaard

    Super simpel OG lækker opskrift :-) Har egentlig haft det helt fint med knoldselleri før…men nu er jeg da bare endnu mere fan! Spiste salaten med ovnbagt kyllingebryst, porrer og kartoffelmos i portionsskål.

    • Årh det er dejligt at høre Heidi! :)
      Knoldselleri er bare undervurderet :)
      Kh. Anne-Ditte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>