Blåbær-banan kage

0 Flares 0 Flares ×

foto-9Jeg har lige siden jeg kan huske tilbage, været på jordbær-selvpluk med min søster, mor og bedstemor. Billedet til højre, som hænger på mine forældres billed-væg, viser hvor ihærdige jordbær-plukkere min søster og jeg var i en meget tidlig alder (og ja, det er mig med den fine grydeklip!).

Jeg elsker at spise løs af de lækreste jordbær.. og selvfølgelig skal man også plukke nogle. Reglen er, at man skal spise mere end man plukker!

Inden jeg tog til Grækenland var jeg ude at plukke en masse jordbær med min bedstemor, men igår blev min “selvpluk-bevidsthed” udvidet. Min gode ven, Bo, fortalte mig, at han havde været ude at plukke blåbær på en blåbær-plantage! Det skulle selvfølgelig prøves!

 

2014-07-30 14.16.03

Igår kørte min mor, bedstemor og jeg så afsted mod Øster Højst (i Sønderjylland). Vi vidste ikke helt, hvad vi skulle forvente, men nøj hvor blev vi positivt overraskede. En hel mark fyldt med blåbær-buske! Og hver eneste busk var overfyldt af store, modne blåbær! Vi kunne bare være blevet stående ved en busk og plukket flere skåle.

Vi spiste os mætte i blåbær – for hvor ofte får man lige mulighed for det? Jeg tror, at jeg er en lille smule forelsket i Sønderjylland i denne sommerferie.

Jeg har selvfølgelig allerede været igang i køkkenet, for disse lækre blåbær skal da bruges i noget sundt bagværk. Den første opskrift er denne blåbær-banan kage. Den er uden hvedemel og uden tilsat fedtstof, men indholder derimod fibre fra fuldkornshvedemel og havregryn.

Min far, mor, lillesøster og nabo var prøvesmagere på kagen, og de var vildt begejstrede over kagen (ligesom mig selv). Den er dejlig svampet og har masser af smag! Min far, der virkelig sjældent spiser kage, tog TO stykker! Det siger noget om denne kage. Derfor deler jeg nu opskriften med jer. Jeg håber, at I synes lige så godt om den som os. Kagen kan også nemt fyldes i muffinsforme, de skal dog ikke bage så længe. 

 

Ingredienser

  • 3 æg2014-07-30 15.06.14
  • 75 gram rørsukker
  • 2 modne bananer
  • 100 gram hvid chokolade
  • 50 gram fuldkornshvedemel
  • 50 gram kokosmel
  • 50 gram havregryn
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 2 tsk bagepulver
  • 200 gram blåbær
  • Til pynt: flormelis og friske blåbær

 

Fremgangsmåde

2014-07-30 22.34.35Pisk æg og sukker luftigt. Vend moste bananer, grofthakket hvid chokolade og de øvrige ingredienser i (undtagen blåbær). Når dejen er ensartet i konsistens vendes blåbærrene til sidst i dejen.

Kom dejen i en smurt form og bag den ved 200 grader i varmsluftsovn i 25 minutter.

Når kagen er afkølet kan du si flormelis hen over kagen og pynte den med friske blåbær.

Jeg serverede mager cremefraiche rørt med flydende sødemiddel og vaniljepulver dertil.

 

 

Vil du følge med i de næste dages blåbær-forsøg, så følg mig på instagram under @adtermannsen

Fortsat god sommer til jer alle.

Anne-Ditte 

 

2014-07-30 19.50.13-1

0 Flares Facebook 0 Twitter 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Email -- 0 Flares ×
Anne-Ditte Termannsen

Om: Anne-Ditte Termannsen

Anne-Ditte er cand.scient i Human Ernæring fra Københavns Universitet. Følg Anne-Ditte på Instagram her

7 kommentarer: til “Blåbær-banan kage

  1. Annie

    Hej Anne-Ditte, du skriver selvpluk i øster højst. Kan du give en adresse. For det skal da prøves :)

    • Hej Annie.
      Det ligger i Øster Højst, og adressen er Arnåvej 21, 6240 Øster Højst.
      Da vi var derude, havde de åbent tirsdag, onsdag og fredag fra 12-17.30.
      Men du kan evt. ringe på 74775476, eller 61763556 hvis du vil være sikker på, at du ikke kører forgæves.
      De regner med at have selvpluk indtil september/oktober..
      Jeg håber, at du kommer derud – det er en fantastisk plantage :)
      Kh. Anne-Ditte

  2. Sara

    Uden tvivl sommerens lækreste kage :) – specielt også i hindbær/banen udgaven

  3. Rasmus

    Hejsa, Den kage lyder rigtig lækker.
    Jeg vil lige høre, om du ved hvorvidt man kan lave den en dag eller to i forvejen, eller om den er bedst på dagen?

  4. Elizabeth

    Er det finmalet eller grovmalet kokosmel du bruger? Forestiller mig det må være den finmalede:-)
    Kagen lyder bare lækker, uhmmm!!
    Mvh. Elizabeth

    • Hej Elizabeth.
      Jeg bruger blot den helt almindelige kokosmel, som man kan købe i alle supermarkeder. Det gør ikke noget, at den ikke er helt finmalet, da det blot giver struktur i kagen :) Men begge typer kan bruges.
      Den er bestemt også godt, jeg har i hvert fald fået mange gode tilbagemeldinger :)
      Så rigtig god fornøjelse med kagen :)
      Kh. Anne-Ditte

  5. […] Blåbær-banan kage […]

Skriv et svar til Sara Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>