Bolognese med squash-spaghetti

0 Flares 0 Flares ×

Denne ret er en klassiker i de fleste hjem, især børnefamilier. I denne version er grøntsagsdelen øget betragteligt, både ved at tilføje grøntsager i selve kødsaucen, men også ved at skifte de traditionelle spagetti ud med squash-spagetti. Jeg er ikke så højtidelig omkring ingredienser i en bolognese, så kan kommer ofte det i, som jeg lige har i køleskabet.. Om vinteren bruger jeg ofte rodfrugt-tern og her om sommeren er det ofte squash-tern og bladselleri.

 

Ingredienser til 2 personer

  • Olie til stegning
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1/2 frisk chili
  • 2 gulerødder
  • 2 bladselleri
  • 350 gram magert hakket oksekød
  • 2 spsk tomatpure
  • 2 dåser hakket tomat
  • ½ potte frisk basilikum
  • 1 spsk balsamikoeddike
  • Salt og peber
  • 1-2 squash (afhængig af størrelse)
  • Evt. parmasan ost

 

Fremgangsmåde

Hak løg, hvidløg og chili fint og svits det i en gryde med lidt olie. Tilsæt hakket oksekød efter et par minutter og når det er brunet slukkes der for varmen.

Skræl gulerødder og hak disse og bladselleri fint. Svits dem i gryde i lidt olie. Kom kødet i gryden og tilsæt herefter tomatpure, hakket tomat, frisk basilikum, balsamikoeddike. Smag til med salt og peber. Lad retten småkoge i 15-20 minutter. Lav imens squash-spagetti med en “spiralizer” eller lignende.

Smag på din kødsauce inden servering og juster med tørrede/friske krydderurter, balsamikoeddike, salt og peber. Server saucen oven på squash-spagetti. Kom evt. friskrevet parmasan ost hen over retten umiddelbart inden servering. 

 

Tips

Du kan nemt bruge andre grøntsager end bladselleri/gulerod. Prøv fx med peberfrugt, squashtern, majs, andre rodfrugter, broccolibuketter eller porrer.

0 Flares Facebook 0 Twitter 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Email -- 0 Flares ×
Anne-Ditte Termannsen

Om: Anne-Ditte Termannsen

Anne-Ditte er cand.scient i Human Ernæring fra Københavns Universitet. Følg Anne-Ditte på Instagram her

2 kommentarer: til “Bolognese med squash-spaghetti

  1. Louise

    Hej Anne-Ditte
    Hvilken spiralizer/eller lignende bruger du?? Jeg har søgt lidt rundt på nettet – og nogle af dem, får ikke så gode anmeldelser ude i det virkelige liv, hvor de skal klare squash og gulerødder :)
    Og tak for lækre opskrifter..

    • Jeg bruger Spirelli spaghetti-slicer fra GEFU. Den er super nice! Så den kan jeg i hvert fald anbefale dig.. Jeg kender ikke andre på markedet desværre..
      Kh. Anne-Ditte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>