Broccoli-pølsehorn

0 Flares 0 Flares ×

Pølsehorn fungerer perfekt som et mellemmåltid på farten, da det er nemt at medbringe. I denne version er den almindelig dej udskiftet med en broccoli- og gulerodsdej. Dette giver et højt indhold af fibre og grøntsager, som sikrer lang mæthed. 

 

Ingredienser til 10 stk.

  • 1 broccoli
  • 2 store gulerødder
  • 8 spsk HUSK fibre
  • 4 æg
  • Salt og peber
  • 10 små kyllingepølser

 

Fremgangsmåde

Skræl gulerødderne og skær dem i mindre stykker. Skyl broccoli og skær det ud i mindre buketter. Kom gulerødder og broccoli i en foodprocessor og lad den køre indtil massen er finthakket. Kom det over i en skål og rør det sammen med HUSK fibre, æg, salt og peber.

Kom to spsk. dej på en bageplade med bagepapir. Læg en pølse oven på massen. Slut af med to spsk. dej oven på pølsen, så den bliver dækket helt af dej. Gør det samme ved resten af pølsehornene.

Bag dem ved 160 grader (alm ovn) i 30 minutter eller til de er gyldne og faste i konsistens.

Lad dem køle af inden servering.

 

Tips

Du kan bruge pølser af andre kødtyper, fx svin eller okse. Sørg blot for, at vælge en fedtfattig variant. 

Gulerødder kan erstattes af andre rodfrugter, fx knoldselleri, pastinak eller persillerod.

Annonce:

0 Flares Facebook 0 Twitter 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Email -- 0 Flares ×
Anne-Ditte Termannsen

Om: Anne-Ditte Termannsen

Anne-Ditte er cand.scient i Human Ernæring fra Københavns Universitet. Følg Anne-Ditte på Instagram her

28 kommentarer: til “Broccoli-pølsehorn

  1. Betina

    De er super gode, puttede lidt forskelligt krydderi i, selv mine børn kunne lide dem

  2. […] Se evt. opskriften på sunde broccoli-pølsehorn her. […]

  3. Betina C

    Jeg er vild med dine opskrifter, men desværre har jeg ikke en foodprocessor, som man desværre ofte skal bruge :(
    Det kunne være super skønt, hvis du kunne komme med et forslag, til hvad man kan gøre i stedet for :) Tænker jeg måske kunne rive det på den fine side af at rivejern, men er ikke sikker på det ville fungere særlig godt med broccoli ?

    • Hej Betina..
      Tak for din besked..
      I de fleste af opskrifter kan du også bruge en stavblender eller almindelig blender. Så kan du blot komme lidt vand ned i (især ved en almindelig blender)… Men jeg er sikker på, at du også sagtens kan rive det groft eller fint på et rivejern.. Det har jeg hørt, at andre har brugt som metode i hvert fald.
      Fx når jeg laver blomkålsris til min chili con carne, så bruger jeg også bare min stavblender til at blende rå blomkål.
      Hvis der er andre specifikke opskrifter du gerne vil have alternativer til, så skriv endelig igen :)
      Kh. AD

      • Betina C

        1000 tak for hurtigt svar :)

        Det lyder jo bare dejligt, så kan jeg trygt gå i gang med dine skønne opskrifter. Er desværre ikke så dygtig i et køkken, så panikker hurtigt, når jeg ikke lige har det der står man skal bruge ;) Jeg vil også gerne prøve at lave dine blomkåls pizzasnegle, men kan næsten gætte mig til, at stavblenderen også kan bruges til det. Glæder mig meget til at høre, hvad mine unger siger til de nye pølsehorn og pizza snegle.
        Mangle hilsner Betina

        • God fornøjelse Betina, og skriv endelig igen, hvis der er andre opskrifter, hvor det ikke fremgår, at der kan bruges alternativer..
          Flere har skrevet, at deres børn er vilde med dem.. Hold bare lidt igen med fx oregano, så det ikke bliver for krydret :) Kh. Anne-Ditte

  4. s

    Bruger du den grønne eller gule husk? :)

    • Jeg bruger den HUSK, hvor kartonen er hvid og grøn :) Men jeg er sikker på, at du også sagtens kan bruge de andre varianter.
      Mvh. Anne-Ditte

  5. Anne

    Jeg ved ikke hvad jeg har gjort forkert, men de var slet ikke spiselige.. Er der en slags “forkert” HUSK? For har mistanke om det er det som gør de smager dårligt.

    • Hej Anne.
      Det er jeg ked af at høre! Jeg ved ikke lige, hvad der kan være gået galt.. Jeg bruger de HUSK fibre man kan købe i supermarkederne og apoteket.. De er altid i en grøn og hvid emballage. Jeg ved ikke om det kan give en forklaring?
      Kh. AD

  6. Christoffer

    Hej Anne. Hvad er kcal indholdet pr 100 gram ?:)

  7. Emma

    Hvor er de bare fantastisk gode – Tusind tak for en skøn opskrift! :-)

    • Hej Emma,
      tusind tak for din feedback.
      Jeg er glad for, at du synes om den.
      Kh. Anne-Ditte

  8. Karina Tang

    Hej
    Er der et alternativ til husk, der er lidt billigere?

    • Jeg har haft held med at blende havregryn, men de suger ikke så meget væske som rene fibre. Så prøv at komme det i indtil at dejen er nogenlunde fast.
      Held og lykke, og skriv endelig her igen, hvis du finder en passende mængde, så andre også kan bruge det :)
      Kh. Anne-Ditte

    • Mette Spindler

      Du kan bare bruge loppefrøskaller i stedet for Husk, det er det samme, men meget billigere

  9. lotte

    Jeg har en pige med diabetes så jeg kunne godt tænke mig at vide hvor mange kulhydrater der er i.

    • Hej Lotte.
      Undskyld mit sene svar.
      I hele opskriften er der ialt: 24 gram tilgængeligt kulhydrat.
      Hilsen Anne-Ditte

  10. Louise

    Ser super lækkert ud! De kunne lige være perfekte til min madpakke:)

    Ved du om de kan fryses ned?:)

  11. Bernadetta

    Hej :) Er der meningen at de skal være lidt gummi agtige? Ellers mange tak for nogle skønne opskrifter :)

    • Hej Bernadetta,
      jeg synes ikke at mine pølsehorn var gummi-agtige.. Hm, jeg ved ikke lige hvad du kan gøre for at undgå dette næste gang :( God fornøjelse, kh. AD

  12. Mathine heisel

    Hej :)
    Hvordan opbevarer du dem? Og i hvor mange dage kan de holde?

    • Hej Mathine..
      Jeg opbevarer dem på køl – Jeg tænker, at de kan holde sig en uge i køleskabe.
      De kan også sagtens fryses.
      Vh. Anne-Ditte

  13. […] Uppskriftina fann eg her. […]

Skriv et svar til Anne-Ditte Termannsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>