Chokoladekage med chokoladecreme

0 Flares 0 Flares ×

foto 1-5 kopi 3Denne chokoladekage er ligesom mine andre opskrifter, bygget op omkring bananer og dadler! To fantastiske ingredienser, der tilfører sødme, fedme og struktur til en kagedej. Kagen er ligesom mine andre kageopskrifter uden mel, sukker og fedt. I cremen har jeg brugt avokado i stedet for den traditionelle opbagte glasur med fløde, flormelis og smør. Så der kan virkelig spares nogle kalorier med denne opskrift!

Da jeg stod og biksede rundt med ingredienserne i køkkenet havde jeg ikke troet, at resultatet ville blive SÅ godt! Men jeg er virkelig overrasket på den gode måde. Få ingredienser, enkel opskrift = sund chokoladekage med frugt og grøntsager! 

Min far, mor, lillebror og hans kammerater godkendte den øjeblikkeligt og det tager jeg virkelig som et kvalitetsstempel, da de ellers er til den traditionelle chokoladekage med sukker, smør og hvedemel. Den ene af kammeraterne spurgte: ‘altså er den her kage virkelig sund?’. Da jeg svarede ‘ja’, sagde han: ‘jamen hvorfor smager den så af kage?’. Det tager jeg som et kompliment.. Hele kagen var spist inden aftensmad! 

Hvis du er vild med mandler, hasselnødder, valnødder osv., så hak dem groft og kom dem med i dejen. Det er virkelig lækkert, og øger indholdet af sundt fedt og kostfibre. 


Ingredienser

Chokoladekage:

  • 1 banan
  • 100 gram udstenede dadler
  • 100 gram kokosmel
  • 3 sps. kakao
  • 100 gram skyr
  • 3 æg
  • 2 tsk bagepulver
  • 3 spsk HUSK
  • 100 gram grofthakket hakket chokolade
  • Smag til med flydende sødemiddel eller brug ca. 125 gram sukrin

Chokoladecreme:

  • 1 moden avokado
  • 2 spsk kakaopulver
  • 2 spsk skyr
  • 50 gram kokosmel
  • 50 gram smeltet chokolade
  • Flydende sødemiddel efter din søde tand 


Tilberedning

Kage: Blend banfoto 2-5 kopi 4an og dadler med en stavblender. Bland alle de øvrige ingredienser i. Kom dejen i en smurt form og bag kagen i 25 minutter ved 200 grader (alm ovn).

Chokoladecreme: Blend avokadokødet til en ensartet masse og bland de øvrige ingrienser i. Smag til med flydende sødemiddel – der skal ret meget i. 

Når kagen er afkølet smøres cremen oven på  og pynt med hindbær – velbekomme!

 

0 Flares Facebook 0 Twitter 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Email -- 0 Flares ×
Anne-Ditte Termannsen

Om: Anne-Ditte Termannsen

Anne-Ditte er cand.scient i Human Ernæring fra Københavns Universitet. Følg Anne-Ditte på Instagram her

12 kommentarer: til “Chokoladekage med chokoladecreme

  1. Meriam

    Kan man benytte andet end husk :-)

    • Hej Meriam.
      Du kan sagtens erstatte HUSK. Mit bedste råd er blendede havregryn, men du skal nok lige øge mængden til det dobbelte i forhold til opskriften.
      Skriv gerne igen, hvordan resultatet blev :)
      God søndag,
      Mvh. Anne-Ditte

  2. Lise

    Hej Anne-Ditte :)
    Skal det være flydende sødemiddel? Kan man ikke bruge stevia her??
    Mvh Lise

    • Hej Lise.
      Du kan sagtens bruge Stevia. Læs om doseringen – og smag dig frem :)
      Skriv endelig en kommentar igen, hvis du har afprøvet opskriften med stevia, og i så fald hvor meget..
      Mvh. Anne-Ditte

      • Lise

        Det skal jeg nok! :)

      • Lise

        Hej Anne-Ditte
        Så fik jeg prøvet det i går aftes. Jeg kom ca. 2,5 spsk i dejen og ca. 2 dessertske i “glasuren”. Det er første gang jeg prøver en “sund” opskrift og arbejder med stevia, så skal nok lige vænne mig til smagen. Eller også er doseringen helt forkert.. :p

        Mvh Lise

        • Hej Lise.
          Jeg prøver det også lige af næste gang jeg skal bage den, så opdaterer jeg opskriften :)
          Mvh. Anne-Ditte

  3. Louise

    Vil sige tak for en super fantastisk kage – fulgte (næsten) opskriften. Brugte kun 1 spsk kokosmel i cremen, for at det ikke skulle blive for kokosagtigt alt sammen. Kagen blev et hit – den smagte virkelig meget af kage på den gode måde :D Opskriften er allerede givet videre og testet af flere – super lækker og den skal helt sikkert afprøves igen :)

    • Hej Louise.
      Tusind tak for din feedback på opskriften! Det er lækkert, at kagen blev et hit og at opskriften blev delt. Der er også andre sunde kager at finde på bloggen under snacks og desserter – så der er mulighed for at prøve nye opskrifter :)
      Ha’ en god påske,
      Kh. Anne-Ditte

  4. Julie

    Hej :) jeg vil lige høre Når du skriver kokosmel, hvad mener du så? Jeg synes der er meget forvirring omkring hvad kokosmel er :(

    • Hej Julie.
      Jeg bruger det helt almindelige kokosmel, der kan købes i alle dagligvarebutikker :)
      Jeg håber, at det giver mening… Skriv endelig igen, hvis du har andre spørgsmål..
      Mvh. Anne-Ditte

  5. Thea

    Rigtig god!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>