… En åben snak om stress

0 Flares 0 Flares ×

Dette indlæg startede oprindeligt med en helt anden dagsorden. Det skulle egentlig have været en diskussion af, hvordan det enkelte menneske definerer sundhed for sig selv? Hvordan opfatter jeg sundhed? Hvad er sundhed i det hele taget for en størrelse? Det kan godt være, at jeg tager fat i den diskussion på et senere tidspunkt, men den seneste uges tanker gjorde, at de her ord var vigtigere! Nemlig et hudløst ærligt indlæg om stress. På en eller anden måde føler jeg, at jeg “skylder” jer, bloggens læsere det. Det skal på ingen måde opfattes negativt, men jeg føler, at når jeg deler min hverdag i ord og billeder samt tanker ift. mad og træning, så er dette indlæg på sin plads! Jeg er parat til det.. og jeg gør det! Jeg håber, at I vil tage imod det med kærlighed.

 

… En mors kærlighed

2015-02-23 09.10.53Nogle gange skal man høre sandheden… fra ens MOR! I forrige weekend var jeg i Sønderjylland, og om søndagen lagde min mor et blad foran mig, hvor teksten til højre fremgik som citat. Det skal siges, at min mor langt fra har været begejstret for min ide om ironman. Jeg ved, at hun for alt i verden under mig, og vil være dybt stolt af mig, når jeg krydser målstregen, MEN hun er bestemt ikke glad for vejen dertil. Hun synes, at træningen fylder for meget… og det har hun ret i! Teksten fik i hvert fald sat nogle tanker igang den seneste uges tid!

Når jeg tænker mig om, og forsøger at mærke efter, så ved jeg jo godt, at jeg har stress (det har taget mig en uge at erkende og sige de ord!). Jeg ved, at jeg nærmest aldrig er hjemme og farer rundt fra det ene til det andet det meste af dagen, løber rundt med et forhøjet blodtryk og har gjort det længe. Jeg er praltisk talt kun hjemme, når jeg skal sove… og den søvn har nærmest været ikke-eksisterende i rigtig lang tid!

Jeg har ikke tv-kanaler, men har registreret på nyheds-sites og diverse sociale medier, at der har været fokus på pressede og stressede danskere i denne uge. Jeg har ubevidst og bevidst undgået artikler og stress-tests for derigennem at undgå at blive konfronteret, da jeg jo i bund og grund godt ved, at det er dér, jeg er!

 

En (alt for) travl hverdag

Jeg har ALTID været vant til at have travlt. Det er som om jeg er en magnet, på godt og ondt! Enten får jeg opgaverne, og ellers skaber jeg dem da bare selv. Men det er som om, at jeg har nået uanede højder i løbet af de seneste halvandet år. Det hænger i høj grad sammen med mit kandidatstudie, hvor jeg er 25 timer på universitetet + tilsvarende tid med læsning hjemme. Kombineret med hårde eksamener hver 10. uge, så har jeg virkelig sat min hjerne og krop under pres. Jeg er en stræber, en perfektionist, og jeg slider på biblioteket i mange timer.

300px-Synapse_diag5Men må også indrømme, at jeg føler mig, for at blive i min verden, som et summeret aktionspotentiale! For den uvidende læser, så er det i bund og grund at den samme stimuli gradvist øger “presset” og til sidst når cellen (eller mig!) en tærskelværdi, som leder til et aktionspotentiale i cellen, som sørger for en specifik reaktion/mekanisme (se billede til højre). Det giver måske ikke så særlig meget mening for jer. Men jeg føler at hver eksamen har bygget ovenpå forrige periodes “byrde”, og jeg har ikke været i stand til “at falde ned” på normalt niveau mellem eksamener og i ferierne. Så jeg har løbende følt presset på min krop og mit sind, og talt åbent med både familie og veninder om det, men hvad skulle jeg lige gøre ved det? Jeg følte mig jo så priviligeret, at jeg havde bloggen, mit studie, træning, og en masse veninder, en kærlig familie, som “tog min tid”.

Men tilbage til min mor! Da jeg igen i torsdags ramme Sønderjylland var jeg bare træt! Den hovedpine og sygdom som normalt “blot” kommer, når jeg har overstået eksamen, har ligesom sat sig fast i mig! Enhver der kender mig ved, at jeg aldrig har været syg som barn og ung, men ved også, at jeg gentagne gange har ligget syg det seneste halvandet år. Det er på en eller anden måde vildt Jeg har aldrig følt mig så meget på “den rigtige hylde” som jeg gør med studie, København, min blog, og så er der jo alligevel noget galt? En mor kan jo aflæse alt det her blot ved at kigge mig i øjnene. Jeg ved, at min mor og far i lang tid har været bekymret for mig. Ikke sådan i nuet, men mere ala: Hvordan kan Anne-Ditte klare den her livsstil i det lange løb. Men den seneste uges refleksioner i baggagen var jeg derfor åben for en ny “gameplan”. Jeg har tænkt de her tanker tusinde gange, men har ikke vidst, hvad jeg skulle gøre ved dem? For et eller andet skulle jeg jo nedprioritere? Men hvad?

 

2014-08-27 19.55.17En kæmpe tidsrøver!

… er min træning… Lige så meget som jeg elsker den, lige så meget tid tager den i løbet af en uge. Jeg tror, at det langsomt er blevet en fast del af min hverdag, og over en del år er den tiltaget i mængde. Det var først forleden dag, at det gik op for mig, at jeg i princippet bruger op mod 20 timer i ugen på at træne – Altså med cirka 10-12 timers effektiv træning. Man bruger jo nemlig tid på transport, bad, skift mellem discipliner osv! … Så skal jeg jo ikke være bitter over, at andre mennesker har mere tid til noget andet? Det er jo mig selv der har valgt at bruge de timer på den måde! .. Og jeg har på ingen måde lyst til at blive bitter!

 

2015-03-08 18.50.20Bål og brand.. eller næsten da!

Jer, der har læst mit triatlon-indlæg ved, at jeg gennem halvandet år har strukturet min træning således, at jeg når gennem x antal træningspas inden for svømning, løb, cykling og styrke hver uge. Det har 100 % været med til at jeg i 2014 var klar til Copenhagen Marathon OG at jeg har lært at crawle. For nogle gange skal man presses til at gøre nogle ting, som et middel til at nå målet, selvom det ikke føles sjovt eller behageligt. Næste mål er jo den halve ironman i juni, så jeg har naturlivis blot fortsat med min skema. MEN indrømmet, det har stresset mig mere og mere!

2015-03-08 15.04.11Dog har det også været en tryghed. Okay indrømmet! Jeg har et ambivalent had-kærlighedsforhold til det skema, men summa summarum blev, at min mor og jeg aftalte i torsdags, at vi ville brænde det skema og fejre det over en rød bøf og vin! Og samtidig droppe træningen i weekenden, og “bare” slappe af. Slappe af er faktisk langt sværere for mig end at sætte mig op på en spinningscykel eller løbe 10 kilometer… Så det er ligesom dér vi er! Jeg ved derfor, at der går noget tid før, at jeg ligesom har kastet “det skide skema” (min mors ord) fra mig.

Men skemaet er brændt – Og det blev fejret med røde bøffer og rødvin og efterfølgende x-faktor på sofaen. Jeg sov i 11,5 timer fredag nat!!!! Jeg tror, at det var af lettelse! Jeg har bare slappet af, lavet ingenting og kedet mig! Jeg sov endda også en middagslur på 2 timer lørdag! Måske jeg kan sove i 100 år, når kroppen får lov? Jeg har gået 10 kilometer i det flotteste forårsvejr sammen med mine forældre i Frøslev Plantage, holdt kaffepause på en træstak… Det er s.. god karma!

2015-03-08 18.52.08

Ro og restitution

SuperkompensationDet paradoksale i hele det her trænings-cirkus er, at jeg om nogen via min uddannelse ved, at der skal restitution til for at blive bedre! Uden at have nogen videnskabelige belæg for det på stående fod, så har jeg en ide om, at jeg i princippet kunne nøjes med at træne det halve, og samtidig være i stand til at bibeholde min form og styrke. Det er jo så netop dét, der skal til for at motivere mig til at træne mindre, altså at jeg ikke skal bekymre mig om, at jeg synker hen, svinder ind, ikke kan gennemføre min halve ironman og andre skrækscenarier (opfundet af mig selv, selvfølgelig)! Jeg ved godt, at man helst ikke må sige sådan, men jeg ved at jeg kunne gennemføre den halve ironman imorgen, hvis det skulle være.

2015-03-07 13.13.26Træning er jo mit daglige “fix”, og min krop er vant til at få pumpet adrenalin rundt. Så jeg er virkelig spændt på, om “abstinenserne” vil melde deres ankomst? Siden fredag er det gået fint, men det er jo også kun 3 dage (.. og jeg har sovet tiden væk, ha!). Helt paradoksalt, så har jeg været i fitnesscenter med min mor. Hun vil igang med at træne, lige præcis nu, hvor jeg overvejer at melder mig ud! Men jeg vil selvfølgelig hellere end gerne hjælpe hende igang. Vi har aftalt at vi deler, udjævner og sørger for at vi begge får det godt.

 

… Så hvad så nu?

Der er mange af mine nære venner og veninder, og ikke mindst min familie, der i årenes løb har prikket lidt til mig, og spurgt om jeg ikke var en smule overbebyrdet. Jeg ved, at de har gjort det af kærlighed, fordi de var bekymrede over, at jeg farede rundt til alverdens aftaler, sagde ja til alt og ikke mindst led af forhøjet blodtryk, manglende menstruation, virkelig dårligt søvnmønster osv. (jeg er tjekket for alt på kryds og tværs – og jeg er sund og rask).

Men enhver forandring kræver tilstedeværelse af motivation. Andre mennesker kan ikke “plante” motivation inde i et andet menneske – Den skal langsomt vokse og blomstre indefra. Det gør min nu, og jeg har lyst til at gøre noget! Jeg sov ikke særlig meget natten til fredag, da jeg lå og funderede over en masse af ovenstående. Og så fik jeg lyst til at skrive dette indlæg. Hvad jeg skal gøre, for at det lykkes? Jeg ved jo, hvor svært folk har ved at ændre motionsvaner i den modsatte retning. Så man balancerer hele tiden mellem risiko for fiasko og chancen for succes! 

Jeg er et handlingsorienteret menneske, og jeg lægger en plan! Jeg har hevet mange mennesker med til træning gennem tiderne. Nu håber jeg, at nogle vil hive mig med på en anden måde!

mind-fullCarina – Hiv mig med til yoga! Du har spurgt mig, og nu vil jeg gerne..

Naja – Det samme gælder for dig. Jeg vil gerne med til pilates. Og gerne med dig i Hamam igen! Og gerne hente Isaq i vuggestuen..

Joan – Jeg er klar til lange gåture med dig under armen og en kaffe i den anden hånd på dejlige Frederiksberg! Skridt behøves jo ikke foregå i løb..

Hvor andre dedikerer deres fredag til fredagsslik, skal jeg måske dedikere min til fredagsspinning? Måske sige, at det er min eneste spinningstime i løbet af ugen? Og sige, at alt andet træning foregår ude i den friske luft, hvis jeg har lyst og hvis vejret tillader det? I mine løbesko i selskab med min nabo og løbemakker, Bo? På raceren med tri-klubben?

For jeg stopper selvfølgelig ikke med at træne. Jeg elsker det, og jeg glæder mig stadig så vanvittig meget til sommerens halve ironman! Jeg laver bare en lille omstrukturering! Min krop er jo sund og stærk uden skader. Der bliver fokus på kvalitet frem for kvantitet.

keep-calm-and-relax-366Jeg har gennem det seneste år overvejet at gå til meditation. Min veninde Najas kæreste, Mark, har talt om det. Nu er jeg parat. Jeg melder mig til et tre måneders kursus med start den 30. marts. HVER mandag i 2 timer! Det er SÅ meget uden for min komfortzone. Jeg håber, at det kan hjælpe mig til en indre ro, hvor jeg kan mærke mig selv og slukke for hjernen, så jeg kan slappe af og sove. Der kommer helt sikkert en update her på bloggen på det projekt.

… Og hold nu op, hvor er mødre eksperter i deres egne børn! Min mor har jo ret – Jeg skal have den NEJ-hat på. Jeg er nødt til at sige “nej” til noget – Lige meget hvor stor lysten er, eller hvor spændende et projekt eller et event er. Det bliver hårdt – Jeg skal ændre på nogle vaner, der er så dybt indlejrede i mig og i min hverdag.

Jeg håber, at jeg på den måde kan oparbejde motivation til at tage den allersidste tørn med specialet. Jeg er specialestuderende på drømmeprojektet og jeg har en fantastisk specialemakker, Maja. De to ting gør, at jeg er parat til at gøre noget nu. Alt andet lige, så er det meget nemmere at gør noget i opstartsfasen af specialet end når det hele strammer til ved aflevering senere på året.

Jeg håber, at I fik noget ud af at læse med! Og kan det blot “hjælpe” eller give indsigt hos et enkelt menneske, så er jeg glad!

God søndag til alle jer skønne læsere!

De aller-kærligste hilsner fra Anne-Ditte

0 Flares Facebook 0 Twitter 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Email -- 0 Flares ×
Anne-Ditte Termannsen

Om: Anne-Ditte Termannsen

Anne-Ditte er cand.scient i Human Ernæring fra Københavns Universitet. Følg Anne-Ditte på Instagram her

11 kommentarer: til “… En åben snak om stress

  1. Iben

    Skide godt AD.. Flot af dig at stoppe op, erkende det og så gøre noget ved det.. Ønsker dig alt det bedste..!

  2. Sofia

    skide flot indlæg – det kræver sit at sige det højt! Jeg nåede desværre også dertil sidste år og er ved at lære at sige nej, så jeg vil blot sige tak for reminderen, og jeg håber, at du kommer godt videre herfra :-)

    • Hej Sofia.
      Tak for dine søde ord, jeg er “glad” for at indlægget kunne bruges – Vi er nødt til at passe på hinanden..
      Kærlig hilsen Anne-Ditte

  3. Marie

    Hvor er det bare et flot indlæg! Det er helt tydeligt, at du pt er i gang med at finde den rigtige hastighed her i verden, så hvor er jeg imponeret over, at du på den måde tør dele det med verden. Jeg kan relatere til så mange af de ting du skriver – du er ikke alene. Alt mulig god energi her fra, og så håber jeg, at du hurtigt får det bedre :).

    • Hej Marie.
      1000 tak for dine ord. Jeg er “glad” for at indlægget kan bruges. Jeg tror, at der er så mange unge mennesker, der føler pres fra mange forskellige sider, og jeg har ikke lyst til at fremstå som en person, jeg ikke er.
      Jeg ønsker også dig alt det bedste.
      Kærlig hilsen Anne-Ditte

  4. Karina Veng Karina

    så dejligt at høre, AD. Håber du bliver bidt af det og finder balancen, så du kan få det bedste fra både tempo og slow-living – Det fortjener du. Glæder mig til at følge rejsen.

    • Hej søde Karina..
      Tak for dine søde ord – De varmer super meget.
      Jeg håber, at alt er vel i Lystrup.
      Knus AD

  5. […] En åben snak om stress – Anne Ditte er ærlig om sine vanskeligheder med stress […]

  6. […] Vi skal allesammen være så pisse effektive hele tiden og gerne også have oceaner af overskud konstant. Det kan næsten være stressende bare at åbne Instagram og se hvad alle andre har nået på den tid det har taget mig at tage sokker på og lave kaffe. Blogland har den seneste tid haft fokus på stresssymptomer og hvad man selv kan gøre for at modvirke dem. Læs blandet andet med hos Nina, Maya eller Anne-Ditte. […]

  7. […] det første, så havde jeg faktisk blot løbet 3 ture siden jeg skrev min sidste indlæg om stress. Jeg har virkelig nydt, at have mere tid til at slappe af, fordybe mig i mit speciale og ikke […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>