En sundere jordbærtærte

0 Flares 0 Flares ×

foto 1-5Eksamen er overstået! – og det skulle selvfølgelig fejres med en lidt forsinket fødselsdagsfest for mine skønne veninder. De kom til aftensmad og fik aftensmad a la Sundhedsbanditten: forskellige tærter, hjemmebagte flutes, palæobrød, forskellige grøntssagsstave, ærtedip, broccolidip og hummus.

Til dessert fik de en hjemmelavet jordbærtærte! Da jeg “baksede” og udviklede opskriften i køkkenet undgik jeg mel, fedt og tilsat sukker. Jeg er dog virkelig vild med marcipan, så den fik lov til at beholde sin plads i opskriften. Dog vil jeg næste gang forsøge mig med mandelmel, men den opskrift/opdatering kommer senere! Det er altså en ernæringsforbedret version med et lavt indhold af sukker og fedt og et højere indhold af kostfibre. Den traditionelle mørdej af sukker og smør er nemlig skiftet ud med dadler og havregryn.

Umiddelbart ser det ud til, at det er en lang ingrediensliste, men mange af ingredienser går igen flere gange og mange af dem er basisvarer. Det er altså en enkel måde, at kunne servere en rigtig flot jordbærtærte på. Mine veninde godkendte opskriften, så her er den:

 

Ingredienser

Bund:

  • 100 gram dadler
  • 100 gram havregryn
  • 1 æg
  • 75 gram sukrin (eller stevia/rørsukker)

Marcipanmasse:

  • 200 gram marcipan
  • 25 gram kokosmel
  • 2 æg
  • 1 tsk vaniljepulver (eller vaniljesukker)
  • 25 gram sukrin (eller stevia/rørsukker)

Chokoladelag: 

  • 75 gram chokolade

Creme: 

  • ½ liter skummetmælk
  • 4 spsk maizena
  • 2 æggeblommer
  • 1 tsk vaniljepulver
  • Flydende sødemiddel efter smag
  • Citronskal/saft
  • 0,5-1 dl mandelsplitter

 

600 gram jordbær til at pynte tærten med

 

Fremgangsmåde

Bund: Dadler udstenes og blendes med æg, havregryn og sukrin. Hvis den er for “tør” kan der tilføres lidt vand. Fordel massen i bunden af en smurt tærteform eller springform. Bag bunden ved 175 grader (alm ovn) i 10 minutter eller til den er fast. Lav imens marcipanmassen.

Marcipanmasse: Alle ingredienserne blandes sammen eller piskes forsigtigt. Den fordeles ud over bunden, når den er færdig. Herefter kommes bund og marcipanmasse ind i ovnen igen i 10 minutter ved 175 grader. Når marcipanmassen har taget farve tages den ud af ovnen.

foto 2-5Chokoladen fordeles ud over marcipantoppen. Når den er smeltet kan den fordeles rundt på hele toppen. Kom kagen i køleskabet. 

Creme: Kom mælken i en gryde og pisk maizenaen i (lidt af gangen, så du undgår klumper). Pisk ligeledes æggeblommerne i massen. Kom ligeledes vaniljepulveret i. Varm blandingen op ved kraftig varme under omrøring. Når cremen er blevet tyk, smages den til med sødemiddel og evt. mere vaniljepulver. Tilføj lidt revet citronskal/saft. Stil cremen på køl. 

Når cremen er afkølet vendes mandelsplitterne i og den kan smages til en sidste gang. Fordel cremen ud over tærten og pynt med friske jordbær.

0 Flares Facebook 0 Twitter 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Email -- 0 Flares ×
Anne-Ditte Termannsen

Om: Anne-Ditte Termannsen

Anne-Ditte er cand.scient i Human Ernæring fra Københavns Universitet. Følg Anne-Ditte på Instagram her

6 kommentarer: til “En sundere jordbærtærte

  1. Hej Anne-Ditte.

    Mmmm… Den ser virkelig lækker ud!
    Har du en idé om kcal-indhold?

    Og tak for endnu en lækker opskrift fra dig.

    Kh, Heidi

    • Hej Heidi.
      Jeg har lige regnet lidt på det tærten.
      Da jeg lavede tærten til en større pigegruppe, er portionen forholdsvis stor.
      Hele portionen indeholder cirka 2700 kalorier. Vi var 7 piger, og vi fik faktisk ikke engang spist halvdelen.. Så et almindelig stykke indeholder nok ca. 175 kalorier.
      Jeg håber, at det kunne hjælpe dig lidt :)
      .. og tak for de søde ord!
      Mvh. Anne-Ditte

  2. Vicky

    Hej Anne-Ditte. Den ser lækker ud, jeg vil forsøge mig at lave den på fredag til svigermekanikken :) Lige et spørgsmål. Hvad skal ægget i cremen? det står ikke nævnt i fremgangsmåden. Skal det røres med mælken og derved opvarmes under omrøring? pft :)

    • Hej Vicky..
      Det er nu tilføjet i opskriften..
      Tak fordi du gjorde mig opmærksom på det..
      God fornøjelse med kagen..
      Kh. AD

  3. Emilie

    Lækker opskrift! Kokosmel, er det den fedtreduceret mel, eller er det de flager man køber i supermarkedet? :-)

    Hilsen Emilie

    • Hej Emilie.
      Tak for din besked.
      Jeg bruger blot den almindelige version fra supermarkedet :)
      God fornøjelse med kagen..
      Mvh. Anne-Ditte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>