Flashback-Fredag #jul

0 Flares 0 Flares ×

2014-12-23 15.18.38Halvdelen af mit kalenderlys er brændt ned, og juleaften nærmer sig med hastige skridt! Juletiden er ofte meget udskældt på grund af kalorieoverflodet fra julemad, julebag og juleslik! Det er jo lækkert, men hvis du har mod på at skifte nogle af de traditionelle fede og søde julevarianter ud med alternative opskrifter, så kommer her mine bud på en sundere jul med flere vitaminer, mineraler og kostfibre, som samtidig smager sødt og syndigt! 

Glædelig jul til jer alle!


Sunde, rå julekager

Sidste år lavede jeg disse rå julekager. De er rige på kostfibre fra havregryn, nødder, dadler og figner, og indeholder også masser af vitaminer og mineraler. I øvrigt, så er de hurtigt lavet, da de ikke skal bages! Du finder opskriften her.

 

Juleknas

Det er nok faktisk den simpleste opskrift, der endnu findes på bloggen. Du skal blot bruge nogle all-brands og mørk chokolade. Vælg en så mørk chokolade som muligt, da du på den måde får det højeste indhold af polyfenoler og antioxidanter. Des lysere chokolade, jo mindre kakaoindhold, og dermed mindre sundhed fra antioxidanterne og polyfenolerne. Så vælg gerne minimum 70 % chokolade. Tjek fremgangsmåden her

 

foto-8Risengrød og ris a la mande

Jeg kan virkelig godt lide både risengrød og ris a la mande, men det går nok desværre ikke at leve hele december på fløde, mælk og hvide ris. Jeg har i flere omgange givet et par bud på, hvordan du kan spise “ris a la mande” til morgenmad hver dag, hvis du lyster. Du kan finde variationerne her og her. Hører du til den gruppe, som gerne vil have risengrød af og til i løbet af vinteren, så kan du med fordel toppe din grød med lidt vitaminer, mineraler og kostfibre (som jo netop mangler ved den traditionelle udgave). Du kan finde opskriften på min yndlingsvariant med mandler og æbler her

 

Dadelkugler

… Eller havregrynskugler, hvis du hellere vil kalde dem det? Den største forskel er her, at smør er skiftet ud med dadler. Mange er skeptiske, når de først hører om dadler, men det er en sikker vinder! Jeg har lavet disse utallige gange (også uden for juletid), og de kan varieres uendeligt. Så har du lyst til at give opskriften en chance, så finder du den her.



0 Flares Facebook 0 Twitter 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Email -- 0 Flares ×
Anne-Ditte Termannsen

Om: Anne-Ditte Termannsen

Anne-Ditte er cand.scient i Human Ernæring fra Københavns Universitet. Følg Anne-Ditte på Instagram her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>