Græskarsuppe med persilleskyr

0 Flares 0 Flares ×

Det er halloween og det betyder, at der er græskar over det hele – både som pynt og i dagligvarebutikkerne! Det er super flot og (u)hyggeligt. Da jeg var hjemme hos mine forældre i efterårsferien lavede jeg denne nemme græskarsuppe. Jeg elsker supper, og der er derfor en del suppe-opskrifter på bloggen..

Super sunde supper.. hvorfor?

Supper består som regel af kogte grøntsager, og i de fleste tilfælde grove grøntsager som fx rodfrugter, kål og bælgfrugter. Disse har et lavt energiindhold, og samtidig et højt indhold af kostfibre. Fibrene suger en masse væske i mavesækken og tarmen, hvilket bevirker, at man oplever en hurtig og god følelse af mæthed, når man spiser. Denne mæthedsfølelse holder i længere tid end når man spiser fx fine grøntsager (salat, agurk osv.), som blot indeholder få kostfibre (og dermed ikke trækker samme mængde vand til sig i maven og tarmen). 

En anden vigtigt ingrediens i supper er vand. Vand indeholder ikke energi, hvilket betyder, at energiindholdet i supper er meget lavt sammenlignet med andre aftensmad-retter. Vand giver også volumen i mavesækken, hvilket fører til øget mæthed. 

Det er muligt, at tilføje kød til alle suppe-opskrifter for at øge proteinindholdet. Den valgte kød- eller fisketype i mine suppe-opskrifter på bloggen skal derfor blot ses som en ”guide”. Man kan således mikse på tværs af opskrifterne, alt efter lyst og hvad der lige er på lager!

Mine suppe-opskrifter indeholde ofte en form for grøntsagstopping, som giver struktur i suppen, så man også skal tygge på maden. Disse kan også kombineres på kryds og tværs alt efter hvad man har lyst til, eller hvad man har af grøntsager i køleskabet. 

Det er muligt, at tilføje kulhydrat/stivelse til opskrifterne, hvis man har brug for ekstra kulhydrater i forbindelse med (især længere) træningspas. Det er altid muligt, at tilføje kartofler til grøntsagsdelen i selve suppen. En anden mulighed er at servere fuldkornsris eller fuldkornspasta til supperne. 

Jeg bruger ofte skyr som en del af toppingen til supperne. Ved at komme skyr i suppen, bliver konsistensen mere cremet. Skyren erstatter på den måde den energiholdige fløde. Yderligere tilføres der proteiner til opskriften, som også virker mættende.

Hvis du ikke har set de tidligere suppe-opskrifter, så har jeg linket til nogle af dem nedenfor:

Gazpacho

Grøn ærte-suppe

Tomat/gulerodssuppe

Broccolisuppe

Linsesuppe

Rodfrugtsuppe

Tomatsuppe

 

Ingredienser til 4 personer

Suppen:

  • Olie til stegning
  • 1 hokkaidogræskar
  • 200 gram gulerødder
  • 1 bundt forårsløg
  • 2 porrer
  • 3 fed hvidløg
  • 30-40 gram frisk ingefær
  • 1 liter grøntsagsbouillon
  • Krydderier: Salt, peber, rosmarin, paprika, spidskommen

Toppings:

  • 2 pakker serranoskinke
  • Skyr
  • 1 bundt persille
  • 1 fed hvidløg
  • Salt og peber
  • 2 dl græskarkerner

 

Fremgangsmåde

Halver græskarret og skrab kernerne ud. Skær græskarret i både og skær skrællen af. Skær frugtkødet i tern. Skræl gulerødderne og skær dem i skiver (cirka 2 cm). Skyl forårsløg og porrer og skær dem i skiver (cirka 2 cm). Skær hvidløg i tynde skiver. Skræl ingefær og riv den groft. 

Kom olie i en gryde og svits alle ove2014-10-13 20.07.57-1nstående ingredienser i 5-10 minutter. Tilsæt 1 liter grøntsagsboullion og lad suppen simre i 20-25 minutter eller indtil grøntsagerne er møre. Blend herefter suppen med en stavblender. Smag suppen til med salt og peber. Yderligere brugte jeg også rosmarin, paprika og spidskommen.

Imens suppen koger…

Læg serranoskinken på en bageplade med bagepapir og kom det i ovnen ved 200 grader i cirka 10 minutter (eller til det er sprødt). Efter afkøling brækkes den sprøde serranoskinke i mindre stykker.

Bland skyr, hakket persille, presset hvidløg, salt og peber.

Rist græskarkernerne på en tør pande.

Server græskarsuppen med serranoskinke, persilleskyr og græskarkerner.

0 Flares Facebook 0 Twitter 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Email -- 0 Flares ×
Anne-Ditte Termannsen

Om: Anne-Ditte Termannsen

Anne-Ditte er cand.scient i Human Ernæring fra Københavns Universitet. Følg Anne-Ditte på Instagram her

En kommentar til: “Græskarsuppe med persilleskyr

  1. […] Græskarsuppe […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>