Der er ingen grund til at købe dyre proteinbarer og proteinpulver. Du kan nemt lave dine egne proteinbarer med et naturligt højt indhold af protein. På den måde ved du også, hvad barerne helt præcist indeholder!
Disse chokolade-proteinbarer er enkle, sunde og smager virkelig godt!
Ingredienser til 25 små proteinbarer
- 2 dl sorte bønner
- 3 pasteuriserede æggehvider
- 0,5-1 dl stærk kaffe
- 10 grofthakkede dadler
- 3 spsk kakaopulver
- 2 spsk hørfrø
- 1 dl kokosmel
- 1 dl hakkede peanuts
- 1 dl hakkede mandler
- 50 gram grofthakket mørk chokolade (70 %)
- Evt. flydende sødemiddel, stevia eller sukrin efter din søde tand
Fremgangsmåde
Udblød og kog de sorte bønner efter posens anvisninger (oftest 10 timers udblødning + 40 minutters kogning). Skyl og si bønnerne efter kogning og stil dem i køleskabet et par timer.
Blend herefter bønnerne, æggehviden, kaffe og dadler med en stavblender. Hvis massen er for tør, tilføj da ekstra æggehvide eller kaffe (du kan nøjes med vand, hvis barerne skal være mere ‘børnevenlige’).
Kom herefter resten af ingredienserne i og ælt massen med hænderne indtil den er ensartet.
Form massen i små, aflange barer (ca. 30 gram per stk.). Pynt barerne med smeltet chokolade og kokosmel.
Proteinbarerne kan opbevares i køleskabet, men er også velegnede til frysning.
Ernæringsinfo
Energiindhold per bar: 88 kalorier
Proteinindhold per bar: 6 gram
Essentielle aminosyrer: Der er i denne opskrift taget højde for, at man får den optimale kombination af aminosyrer, således, at man ikke mangler en af dem.. Det betyder, at hver af ingredienser bidrager med hver deres portion af specifikke aminosyrer. Læs mere om aminosyrer i Pias indlæg her. Hvis du er interesseret i at læse mere om købe-proteinbarer, så læs min test her.
De 2dl sorte bønner er det før eller efter de er kogt at man måler?
Hej Maria..
Det var før kogning
Du tænker at erstatte mel med bønner eller hvordan?
Det tænker jeg nemt, at man kan – men jeg ligger ikke inde med en opskrift pt.
Mvh. Anne-Ditte
Jeg tænkte for at tilføre protein til en bolle Feks
Det tror jeg sagtens du kan – men så ville jeg bruge hvide bønner. Dem koger du blot, og så blender dem. De kan erstatte noget af melet og væsken i udgangsopskriften. Skriv endelig dine erfaringer med projektet
Mvh. Anne-Ditte
Kan man også bruge sorte bønner i Feks boller?
[…] Jeg har været igang med at eksperimentere med helt naturlige, hjemmelavede proteinbarer uden tilsat proteinpulver. Find opskriften her. […]
opskriften indeholder 50 g mørk chokolade og 1 dl kokosmel. er det en del af selve baren el er det til pynten ovenpå?
Det er en del af opskriften – Det jeg har pyntet med er ekstra
de ser godt nok lækre ud:-) hvor lang tid tager det at lave dem og kan man lave dem uden nøder?
Hej Anne Sofie.
Tak for dine søde ord.
Det tager maks en halv time, og du kan sagtens lave dem uden nødder
God weekend..
Kh. AD
Tusind tak!
Hej Anne-Ditte.
Hvordan er konsistensen af proteinbarerne?
Ved du hvor lang tid sådan nogle barer cirka kan holde sig i køleskabet?
Hej Thomas.
Beklager mit meget sene svar.
De er faste i konsistensen. De kan nok holde sig en lille uge, vil jeg tro.
Vh AD