Min søster er for vild til at lave pita – hun snitter alt til perfektion, og laver de bedste pitabrød! Det er meget nemt og sundt! Når du først har prøvet at lave pitabrødene selv, så går du ikke tilbage til de traditionelle købe-brød – I promise! Hver gang jeg laver denne opskrift bliver jeg overrasket over, hvor god den er. Det fede ved denne opskrift er, at du kan komme lige præcis det i brødet, som du allerbedst kan lide!
Ingredienser 10 stk pitabrød
- 25 gram gær
- 3,5 dl vand
- 1 tsk salt
- 400 gram hvedemel
- 100 gram groft mel fx fuldkornshvedemel eller grahamsmel
Fremgangsmåde
Rør gæren ud i lunkent vand. Tilsæt salt og begge slags mel. Ælt dejen godt sammen. Sæt dejen til hævning med et klæde over i cirka 1 time. Slå dejen ned og del den i cirka 10 stykker. Tænd oven på 250 grader (alm ovn). Tril dejkuglerne til runde boller, og rul dem ud med en kagerulle til de er cirka 0,5 cm tykke. Bag brødene midt i ovnen 6-8 minutter. De hæver automatisk op og danner et hul i midten. Jeg bager en plade af gangen. Hvis du vil bare alle brødene på én gang, så husk varmluftfunktionen.
Tip
Med hensyn til fyldet, så kan det varieres i det uendelige både med hensyn med grønt, kød og dressinger.
- Grønt: revet gulerod, majs, agurk, tomat, ristede champignoner, peberfrugt, løg, ananas…
- Kød: krydret hakket oksekød, kyllingestrimler, tun, skinkestrimler, rejer, røget laks, æg..
- “Dressinger”: fromagefrais med urter, guacamole, hummus, tomatsalsa, feta…
[…] rosiner, nødder, frugt, juice, hvidt og groft brød, grøntsager, ris og bananer! Du kan fx spise hjemmelavet pita – Det er altid en succes hos […]
[…] rosiner, nødder, frugt, juice, hvidt og groft brød, grøntsager, ris og bananer! Du kan fx spise hjemmelavet pita – Det er altid en succes hos […]