Kokos-havre-bidder

0 Flares 0 Flares ×

Som I nok har oplevet, så har der været lidt stille her på bloggen mht. nye opskrifter. Jeg har ærlig talt ikke haft tiden til det, men jeg håber, at I har fundet inspiration blandt de opskrifter, som allerede ligger på bloggen. 

Jeg har dog overstået de “værste” deadlines mht. specialet, så nu er der lidt mere point på overskudskontoen, og det er jo dejligt. Jeg tilbringer et par dage i Sønderjylland, og igår lavede jeg nogle små sunde bidder til fredagskaffen med mine forældre. 

De er i tråd med bloggens øvrige opskrifter a la uden sukker, hvedemel og tilsat fedt. Så igen, igen kommer sødmen og “fedmen” fra dadler og banan. De mætter super godt pga. de blendede havregryn. Det er en super lækkerbid, og kan nemt tages med på farten. 

 

En lille snak om havre…

Havre er super SUNDT, da det indeholder vandopløselige kostfibre af den type, der kaldes beta-glukaner. Beta-glukanerne binder galtesaltene på deres vej ned gennem tarmen, og giver ikke slip på dem igen. Det betyder så, at kroppen er nødt til at danne nye galtesalte, hvilket den gør fra det sundhedsfarlige LDL-kolesterol. Det betyder så, at dit indhold af det skadelige kolesterol i blodet falder, og det betyder i sidste ende, at du sænker din risiko for at udvikle hjertesygdomme.

Samtidig er det bevist, at blodsukkerstigningen efter et måltid reduceres, hvis måltidet indeholder havre (og dermed beta-glukaner), og man får således et mere stabilt blodsukker.

For at opnå den gavnlige effekt, skal du dagligt indtage 3 gram beta-glukaner. Der er 1,4 gram i en portion havregryn på 30 gram (cirka 1 dl), og den dækker således 47 % af dit daglige behov.

 

2015-04-24 17.38.04-1Ingredienser til en bageplade, cirka 30 stk. 

  • 75 gram dadler uden sten
  • 1 banan
  • 100 gram hytteost
  • 125 gram havregryn
  • 4 spsk kokosmel
  • 75 gram mandler
  • 1 æg
  • 1 tsk vaniljepulver
  • Et drys kanel
  • Saften af en kvart citron

 

Fremgangsmåde

Blend dadler, banan, hytteost og havregryn i en foodprocessor indtil du har en ensartet masse. Kom mandlerne i til sidst, og blend det hele kort. Kom massen i en skål og ælt æg, vaniljepulver, kanel og citronsaft i dejen. Dejen skal være klistret, men kom lidt havregryn i, hvis den slet ikke vil slippe dine hænder. 

Form små kugler og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Tryk dem let, og drys med kokosmel eller havregryn. 

Bag dem i ovnen ved 180 grader (alm ovn) i cirka 20 minutter. 

 

Tips til andre snacks med havregryn

2015-01-23 15.18.11-1Kanelsnegle

Rå chokoladebrownies

Dadelkugler

Energibarer

Mazarintærter

Cookies

Crumble

Knækbrød

… Og der ligger faktisk mange flere opskrifter på bloggen med havregryn. Søg blot efter “havregryn” på bloggens søgefunktion.  

0 Flares Facebook 0 Twitter 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Email -- 0 Flares ×
Anne-Ditte Termannsen

Om: Anne-Ditte Termannsen

Anne-Ditte er cand.scient i Human Ernæring fra Københavns Universitet. Følg Anne-Ditte på Instagram her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>