Madanmeldelse: Det grønne køkken

0 Flares 0 Flares ×

Eksamensperiode er en tid med en lille smule stress for mit vedkommende. Ikke nok med at et stort pensum skal læres udenad (hvem har dog fundet på det?), så skal man også lige ha’ tid til at ses med vennerne, træne, blogge osv. Derfor valgte jeg en dag den nemme løsning på vej hjem fra læsesalen. Valget faldt denne gang på “Det grønne køkken”, som ligger lige mellem læsesalen og min lejlighed. Det grønne køkken er et koncept meget lignende de andre madanmeldelser, jeg har lavet her på bloggen. En disk med en masse salater, forskellige muligheder for tilvalg af kød, samt sandwich og bagels. Stedet er forholdsvis lille og har plads til cirka 10 spisende gæster. Men atmosfæren er hyggelig og betjeningen var virkelig super. 

2014-01-18 19.38.03Ekspedienten var god til at fortælle, hvad der var i de forskellige salater osv. Jeg er og bliver en “salat-pige”. Jeg valgte derfor 2 slags salater og kyllingestrimler til. Jeg synes, at udvalget af salater kunne have været mere “grønt”, forstået på den måde, at de fleste salater var baseret på linser, kikærter, bønner osv. Men jeg valgte en spinat/tomatsalat og en rødbedesalat – to af mine klare favoritter. Prisen for salater og kylling var 59 kr og så fik jeg studierabat på 10 %.

Salaterne smagte super fint, men jeg savner dog lidt opfindsomhed ikke blot i de to salater, men generelt i disken. Normalt laver jeg selv mad efter mottoet “Keep it simple”, men jeg synes på en måde, at salaterne var lidt for simple hos Det grønne køkken. Kyllingen var til gengæld krydret og stegt perfekt og var virkelig lækker.

Jeg er sikker på, at jeg kommer forbi Det grønne køkken igen. Atmosfæren og stemningen gør, at jeg med sikkerhed skal teste, om jeg blot ramte en lidt uheldig lørdag i januar :)

Sundhedsbanditten giver 3 ud af 6 æbler Favicon-nyFavicon-nyFavicon-ny

Tlf. 36 16 20 00

Åbningstider: Alle dage kl. 10-22

Hjemmeside: www.detgrønnekøkken.dk

Prisniveau: Sandwiches/bacels fra 44 kr.-54 kr. Salater til 39 kr., 49 kr. osv afhængig af hvor mange slags. Tilbehør til salater fra 20 kr. (fx kyllingespyd, kyllingebryst, oksedeller osv.). Friskpressede juices til 30 kr, smoothies til 38 kr. Der er også mulighed for kaffe til billige priser. Det grønne køkken giver 10 % i studierabat.

Hvor: Falkoner Alle 52, 2000 Frederiksberg

 

 

0 Flares Facebook 0 Twitter 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Email -- 0 Flares ×
Anne-Ditte Termannsen

Om: Anne-Ditte Termannsen

Anne-Ditte er cand.scient i Human Ernæring fra Københavns Universitet. Følg Anne-Ditte på Instagram her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>