Madanmeldelse: Green Kitchen

0 Flares 0 Flares ×
2013-11-25 10.16.56

Flot og indbydende disk

Den seneste tids flyttekaos har givet anledning til at afprøve takeawaysteder i mit nye område. Jeg havde et par gange cyklet forbi Green Kitchen på Godthåbsvej, og dette sted skulle bestemt afprøves!

Green kitchen er et super hyggeligt sted. Det er både muligt, at tage maden med hjem, men det er bestemt også indrettet, så det er hyggeligt, at spise der. Man sidder hverken tæt på disken eller i træk fra døren. Menukortet var ganske overskueligt, og betjeningen var meget venlig. Det eneste “problem” var at vælge, hvad vi skulle have. Disken var fyldt med flotte og indbydende salater!

Jeg valgte en sandwich med lunt kyllingebryst til min far. Sandwichen bestod af hjemmelavet, lunet grovbrød (man kunne også vælge bagel) med salatblanding, tomat, agurk, løg, jalapenos, oliven, valgfri hjemmelavet dressing (man kunne vælge mellem 8 forskellige) og så lunt kyllingebryst skåret i skiver – altså alt i alt en meget fyldig sandwich. 

Min mor og jeg fik begge 2 slags salat og stegte kyllingestykker dertil. Vi fik begge en lækker græsk salat, som virkelig smagte af Grækenland. Min mor fik coleslaw og jeg fik en bagt champignon-i-tomat-salat som den anden. Derudover fik vi to appelsinjuices til deling!

2013-11-25 10.17.21Maden var virkelig super! Min far var meget begejstret for den meget fyldige sandwich, som holdt ham mæt i lang tid. Min mor og jeg var vilde med begge salater og kyllingen var saftig og rigtig godt krydret. Min mor er virkelig en coleslaw-lover! Hun beskrev denne coleslaw “som den bedste hun nogensinde har fået”, hvilket ikke siger så lidt! 

Alt i alt, var vi meget begejstrede for Green Kitchen, og vi nåede at besøge stedet to gange efterfølgende i flytteriet. Jeg er sikker på, at jeg også vil smutte forbi igen inden længe. 




Sundhedsbanditten giver 5 ud af 6 æbler  Favicon-nyFavicon-nyFavicon-nyFavicon-nyFavicon-ny

Det eneste der trækker ned er, at der ikke er tænkt økologi og bæredygtighed ind i konceptet.

Ps. jeg har besøgt dette sted adskillige gange efterfølgende! :) 

 

Tlf. 38 34 02 55

Åbningstider: Man-fre 10-21, lør-søn 11-21.

Hjemmeside: www.greenkitchen.dk

Prisniveau: Sandwiches/bacels fra 49 kr.-55 kr. Salater til 29 kr., 45 kr. 59. osv afhængig af hvor mange slags. Tilbehør til salater fra 20 kr. (fx kyllingespyd, kyllingebryst, oksedeller osv.). Friskpressede juices til 25 kr. Green Kitchen giver 10 % i studierabat.

Hvor: Godthåbsvej 29, 2000 Frederiksberg

0 Flares Facebook 0 Twitter 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Email -- 0 Flares ×
Anne-Ditte Termannsen

Om: Anne-Ditte Termannsen

Anne-Ditte er cand.scient i Human Ernæring fra Københavns Universitet. Følg Anne-Ditte på Instagram her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>