Marathon-forberedelse…. eller mangel derpå!

0 Flares 0 Flares ×

2014-05-14 22.25.38Min countdown-app siger, at der blot er 4 dage til Copenhagen Marathon 2014! Enhver der havde spurgt mig forrige fredag, om jeg var klar til 42 km den 18. maj, ville have fået svaret: “JA”. Jeg løb 35 kilometer den 2.maj uden problemer, blot lidt ømme ben de sidste 5 kilometer.. Men hey, det er vel meget naturligt? 

 

To uger uden løb!

Men jeg har ikke løbet siden! Det er virkelig stressende! På to af mine korte ture før min lange tur, havde jeg mærket lidt gener fra min ankel. Eller faktisk mere specifikt fra en lille område på ydersiden af anklen. Jeg havde ikke tillagt det mere betydning, da det forsvandt så snart ledet var varmt, og jeg mærkede ikke til det efterfølgende. Ligeledes var det heller ikke noget problem på lange tur! MEN, så gjorde det ondt! Jeg har stort set haft kronisk ondt siden, hvilket har betydet NUL træning udover lidt svømning. Det er selvfølgende frustrerende i sig selv for mig, der nok er afhængig af daglige trænings-boost. Men det er langt mere frustrerende, når man har sat sig et mål og så blive skadet under to uger før selve marathonet!

 

What to do?

2014-05-13 20.46.21Den første uge gav jeg anklen ro i håbet om, at det ville få smerterne til at gå væk. Det hjalp ikke! Jeg fik derfor en hastetid på en sportsklinik på Frederiksberg (som pt. har rigtig mange marathonløbere i akutbehandling!). Formålet med besøget var selvfølgelig, at få en eller anden form for behandling, men nok i lige så høj grad for at høre fra en professionel, om det ville være uforsvarligt at løbe på søndag. Jeg ønsker på ingen måde at pådrage mig en varig og alvorlig skade, blot fordi mit ego ikke har lyst til at melde afbud… og jeg kender mig selv og min vilje nok til, at jeg ikke stopper, når jeg først er igang.

Fysioterapeuten spurgte selvfølgelig ind til, hvad jeg havde haft af symptomer osv., og jeg gav samme forklaring som ovenfor. Han fik at vide, at jeg har en gammel skade i mit venstre knæ (læs forrige indlæg om løb her). Hans vurdering var, at jeg simpelthen kronisk overkompenserer for mit dårlige venstre knæ. Det giver en overbelastning på højre knæ, som mit ankelled prøver “at rette op på”, ved at lægge vægten/trykket på ydersiden af foden. Det udmunder i, at ligamenterne i ydersiden af min ankelled bliver overbelastede, og dette ført til alvorlig betændelse. Fysioterapeuten gav anklen/ligamenterne en ordentlig omgang massage i en halv time for at ødelægge betændelses-sækkene. Derefter fik jeg strækøvelser + et under-bordet-råd om at tage en ibuprofen kur op til løbet. 

 

“Go” for løb på søndag

Fysioterapeuten sagde, at jeg “sagtens” kan løbe på søndag – det var i hvert fald ikke noget, som han ville fraråde mig. Så jeg er virkelig en glad Anne-Ditte, MEN også en smule nervøs. For holder min ankel til 42 kilometer? Og klarer jeg den uden nogen form for træning i over 2 uger? Jeg håber, at viljen sejrer! Jeg har på nuværende tidspunkt den indstilling, at 42 km skal gøre ondt i kroppen, så det er vel blot et spørgsmål om, at det på et tidspunkt gør mere ondt et andet sted i kroppen end i min ankel. Jeg håber, at jeg er i stand til at mobilisere disse tanker og kræfter på søndag. Og så er tiden ikke afgørende, det er at gennemføre for mig.

 

2014-05-07 08.41.13Optimering af kost op til marathon

Når jeg nu ikke kan træne optimalt op til løbet, så kan man jo tænke over kosten. Min veninde Pia, har tidligere skrevet et uddybbende og videnskabeligt indlæg om rødebeder og deres virkninger, som præsentationsfremmende middel. Læs indlægget her.

Ud fra disse studier tegner der sig et overordnet billede af at især motionister og veltrænede amatører kan have gavn af at indtage nitrattilskud i form af eksempelvis rødbede forud for fx et marathonløb. Så dette skal selvfølgelig prøves af. Jeg har pt. et rødbedelager i mit køleskab. Man kan faktisk bruge rødbeder i mange forskellige opskrifter. Det eneste jeg hader ved de rødbeder er deres helt sindsyge evne til at farve omgivelserne. Pt kigger jeg på en computerskærm med ret så mange rødbedestænk! 

Hvis du mangler inspiration til rødbedeopskrifer, så har jeg lagt to af mine favorit rødebede-opskrifter op på bloggen netop nu, nemlig rødbede pandebrød og rødbedejuice.

 

Yderligere inspiration til opskrifter med rødbede her på bloggen

Hjemmesyltede rødbeder, se her

Rødbede-frikadeller, se her

Rødbede-suppe, se her

Rød grød med feta, se her

 

0 Flares Facebook 0 Twitter 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Email -- 0 Flares ×
Anne-Ditte Termannsen

Om: Anne-Ditte Termannsen

Anne-Ditte er cand.scient i Human Ernæring fra Københavns Universitet. Følg Anne-Ditte på Instagram her

En kommentar til: “Marathon-forberedelse…. eller mangel derpå!

  1. […] I måske ved fra mit tidligere indlæg (det kan læses her), så var mine forberedelser op til Copenhagen Marathon langt fra optimale de sidste 2 uger. Jeg […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>