Meatza

0 Flares 0 Flares ×

Prøv denne fantastiske pizza på kødbund – meatza. Den er virkelig mættende, og smager ligesom en pizza. Den er nok min sunde favoritpizza til dato! Den er samtidig min mest besøgte opskrift her på bloggen, både fra min facebook-gruppe og fra google.

 

Ingredienser Til 2 pizzaer med diameter på 27 cm

IMG_5642

Meatza før bagning

Kødbunde:

  • 400-500 gram magert oksekød
  • 2 æg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk oregano
  • Salt og peber

Tomatsovs:

  • 1 lille løg
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 fed hvidløg
  • Salt og peber
  • Lidt olie til stegning

Topping

  • Frisk spinat
  • Rødløg
  • Champignon
  • Friske cherrytomater
  • Frisk mozzarella
  • Oregano

Det er kun fantasien der sætter grænsen med hensyn til pizzatopping. Prøv fx peberfrugt, majs, aubergine, squash, kartofler, jalapenos, ananas, pepperoni, tynde porreskiver.  Du kan også prøve at skifte tomatsovsen ud med grøn eller rød pesto. Det smager fantastisk! Pizzaen kan også nemt laves med kyllingefars.

 

Fremgangsmåde

IMG_5639

En af de færdige pizzaer

Kødbunde: Rør alle ingredienser til kødbunden sammen og fordel portionen på to stykker bagepapir. Form to runde bunde. Bag dem i ovnen i 8 minutter ved 200 grader (varmluft ovn) eller til de har fået en fin brun farve i overfladen.

Tomatsovs: Hak løg og hvidløg og svits det i lidt olie. Kom hakket tomat i og lad det koge et par minutter. Blend tomatsovsen med en stavblender og smag til med salt og peber.

Topping: Når pizzabunden er færdig fordeles tomatsovsen ovenpå. Kom nu topping på efter eget ønske. Jeg kom frisk spinat, rødløg, friske cherrytomater og champignoner på.Til sidst sluttede jeg af med friskskåret mozzarella og dryssede med oregano. Bages i endnu 10 minutter ved 200 grader eller til osten er gylden.   

0 Flares Facebook 0 Twitter 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Email -- 0 Flares ×
Anne-Ditte Termannsen

Om: Anne-Ditte Termannsen

Anne-Ditte er cand.scient i Human Ernæring fra Københavns Universitet. Følg Anne-Ditte på Instagram her

9 kommentarer: til “Meatza

  1. Thea

    Det ser så lækkert ud, hvor mange er opskriften ca. til, 2? :-)

    • Hej Thea.
      Jeg lavede denne portion til to piger, og det var i hvert fald nok :) Meatza er meget mættende pga. det høje proteinindhold. Men det smager lige så fantastisk dagen efter, så vær ikke bange for at komme til at lave for meget :)
      God dag,
      kh. AD

  2. Karin

    Hvor Mange kalorier er der i sådan en bandit?
    Ser lækkert ud

    • Hej Karin.
      Per pizza er der 350 kalorier inkl. tomatsovs. Så kommer det til, som du tilfører via fyldet, men er det udelukkende grøntsager og fedtfattig ost, så er det nok cirka 500 kalorier per pizza.
      God søndag,
      kh. Anne-Ditte

  3. […] Find opskriften her […]

  4. Dina Jasper

    Den er god! Også en vinder hos manden :-D
    Tak for ideen.

    • Hej Dina,
      tak for din feedback – Jeg er glad for at du og din kæreste kunne lide pizzaen :)
      Vh. AD

  5. Michael Poulsen

    Tak for en super opskrift.

    Hvor magert er kødet du bruger? Brugte en 10-14% og der var rigtig meget væske der skulle hældes fra da jeg bagte bunden.

    • Hej Michael,
      jeg bruger oftest 3-7 %, jeg ved faktisk ikke om fedt binder mere væske, men det kunne faktisk godt tænkes.
      Kh. Anne-Ditte

Skriv et svar til Anne-Ditte Termannsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>