Meksikansk røstiburger

0 Flares 0 Flares ×

Det er (snart) sommer! Eller solen begynder da i hvert fald snart at varme! Derfor fik min familie og jeg forleden lyst til hjemmelavede, grillede burgere! Jeg stod for burgerboller og grøntsagsfyldet og min far stod for at grille lækre oksekødsbøffer på hans elskede Weber-grill. Det blev en meksikansk-inspireret burger, da vi kom friskhakket chili i selve oksekødsfarsen og skiftede almindelig burgerdressing ud med hjemmelavet guacamole, og kom desuden stærke jalapenos i burgeren. 

Som sundhedsbandit skulle jeg selvfølgelig prøve at “lege” lidt med burgerbollen – resultatet blev en røstibund og top. Ved at udskifte den almindelige burgerbolle med denne røstibolle falder kalorieindholdet + du øger indholdet af kostfibre igennem de grove grøntsager! Det en super sund og enkel udskiftning!

Du kan også sagtens tilføre friske krydderurter for at få mere smag!

Hvis nogle i familien foretrækker den traditionelle burgerboller, så kan disse røsti også sagtens bruges som tilbehør til burgeren i stedet for fx pommes frites. 


Ingredienser

“Burger-boller”:

  • 300 gram gulerødder
  • 300 gram knoldselleri (eller persillerod/pastinak)
  • 3 æg
  • Sesamfrø
  • Salt og peber

Burgerfyld:

  • Guacamole (2 moste, modne avokado, 1 fed hvidløg, 1 dl skyr, salt, peber, 1/2 finthakket rødløg og lidt frisk citronsaft)
  • Grøntsager (spinatblade, rød peber, agurk, jalapenos, revet gulerod, tørstegte aubergineskiver)
  • Oksekødsbøf med friskhakket chili, salt og peber

 

Fremgangsmåde

Riv gulerødder og knoldselleri groft og bland dem sammen med æg og lidt salt og peber. Fordel dem på en bageplade i den ønskede størrelse (ca. 1 cm høje). Drys til sidst med sesamfrø.

Kom dem i ovnen i 15 minutter ved 225 grader (varmluft ovn) eller til de har fået en fin brun farve.

Bland ingredienserne til guacamolen sammen og smag den til med salt og peber. Evt. kan der tilføjes lidt chili.

Snit de øvrige ingredienser.

Brug røsti som både bund og top og fyld den med masser af grøntsager, guacamole og en chili-hakkebøf.

Velbekomme og nyd foråret!

Den færdige meksikanske burger! MUMS

Den færdige meksikanske burger! MUMS

0 Flares Facebook 0 Twitter 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Email -- 0 Flares ×
Anne-Ditte Termannsen

Om: Anne-Ditte Termannsen

Anne-Ditte er cand.scient i Human Ernæring fra Københavns Universitet. Følg Anne-Ditte på Instagram her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>