Pizza med blomkålsbund

0 Flares 0 Flares ×

Jeg tror, at de fleste kender til følelsen af, at få lyst til en pizza i ny og næ! Men ofte er den traditionelle version fra det lokale pizzeria forbundet med mange kalorier pga. det høje fedtindhold i både bund og toppings.

Hjemme i eget køkken kan man dog sagtens gøre op med dette! Det er nemlig muligt, at lave en sund version, som har et lavt kalorieindhold og som er sprængfyldt af kostfibre og grøntsager.

I versionen nedenfor er den normale hvedemels-bund erstattet af en blomkålsbund. Dette sænker energiindholdet betydeligt, og så øger det også grøntsagsdelen!

Ingredienser til 1 stor pizzabund

  • Et (stort) blomkålshoved
  • 3 æg
  • 75 gram skyr
  • Salt og peber
  • Pizzatoppings efter eget ønske

 

Fremgangsmåde

Del blomkålen i mindre buketter og kog det mørt. Hæld vandet fra og mos blomkålen med en gaffel eller med en stavblender. Læg blomkålsmassen midt på et rent hviskestykke og pres herefter væden ud ved at stramme viskestykket omkring massen. Det kan være en fordel, at hælde koldt vand over blomkålen, når den er færdigkogt, eller vente med at presse væden ud indtil blomkålen er nedkølet en smule. Bliv ved med at presse indtil der kun kommer lidt væske ud. Sørg for at presse så meget væske ud som muligt, da det så er langt nemmere, at få en sprød og sammenhængende bund. Bland herefter blomkål med de øvrige ingredienser sammen. Fordel massen i et jævnt lag på en bageplade med bagepapir. Bag bunden ved 180 grader i 25-30 minutter, eller til bunden er gylden over det hele, som på billedet nedenfor. 

Photo 13-09-13 19.31.51

Den færdige blomkålsbund

Læg derefter topping på bunden efter fri fantasi. Pizzaen til venstre blev smurt med rød pesto og derefter kom der krydret oksekød, peberfrugt og mozzarella ovenpå. Da den kom ud af ovnen blev den toppet med friske rucculablade og revet parmasan. Pizzaen til højre blev smurt med en hjemmelavet tomatsovs (hakket tomat, løg, hvidløg, oregano, salt og peber) og toppet med serranoskinke, aubergineskiver, friske tomater og mozzarella.

Bag herefter pizzaen i 10 minutter ved 220 grader (alm ovn) eller til osten er smeltet og gylden.

Photo 13-09-13 20.41.53

 

0 Flares Facebook 0 Twitter 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Email -- 0 Flares ×
Anne-Ditte Termannsen

Om: Anne-Ditte Termannsen

Anne-Ditte er cand.scient i Human Ernæring fra Københavns Universitet. Følg Anne-Ditte på Instagram her

En kommentar til: “Pizza med blomkålsbund

  1. […] Find opkriften her  […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>