Smag til – så kommer alt til at smage awesome

Min påstand er, at hvis du smager til med de fem grundsmage; surt, sødt, salt bittert og umami, så kan du få skøn, fyldig og afbalanceret smag frem i stor set hvad som helst.

 ”Min mormor plejede at komme sukker i stort set alt, fordi det fremhæver smagen”

- Det er lige præcis det det handler om, at fremhæve og afbalancere smagen.

Den vigtigste pointe i hele dette indlæg er at:

Alle grundsmage skal være til stede i et måltid, og være afbalanceret ift. hinanden, for at det giver den bedste balance og den største smag.

- Og det gælder stort set alt, også salater og desserter. Men smag nu til, for balancen er lige så vigtig som tilstedeværelsen af de fem grundsmage.

En køkkenninja-elev tjekker, om alle smage er repræsenteret i retten

De fleste har nok fanget, at salt fremhæver smag, men hvis din sovs ikke rigtig smager af andet end salt, så hjælper det ikke at hælde mere i. Alle grundsmagene fremhæver smagen og særligt hvis de for lov til at ”arbejde sammen”. Så hvis din sovs ikke smager af andet end salt, så prøv at tilsætte nogle af de andre grundsmage – evt. en sjat eddike(surt) og et skud sukker(sødt), alene det, vil bringe mere smag frem.

Hvert element i en ret behøver ikke at indeholde samtlige grundsmage, det afgørende er at alle grundsmagene er til stede på tallerkenen og kan hermed godt være repræsenteret i forskellige elementer. Fx var det meget almindeligt før i tiden at sætte asier og marmelade eller gele på bordet til aftensmåltidet fordi den traditionelle danske mad i sig selv ikke bidrager med ret meget sødt eller syrligt. 

Større mæthedsfølelse og tilfredsstillelse

Når vi spiser måltider som indeholder alle grundsmagene vil det give os en større tilfredsstillelse

og mæthedsfølelse. Det skyldes en evolutionær udvikling, som bunder i at vi skal bruge et varieret udvalg af råvarer for at sammensætte et måltid, der indeholder alle grundsmagene. Et varieret udvalg af råvarer betyder også, at vi med maden indtager et varieret udvalg af næringsstoffer og hermed er der større sandsynlighed for, at vi får alle de forskellige næringsstoffer som kroppen har brug for. Så det er i grunden ganske snedigt!

Denne mekanisme kan fx være årsagen til at man føler en trang til chokolade og kaffe efter sin aftensmad, hvis måltidet i sig selv ikke indeholdte tilstrækkeligt sødt og bittert, og man hermed ikke er blevet fuldstændigt tilfredsstillet smagsmæssigt.

Umami

Umami er lidt sværere at definere end de øvrige grundsmage fordi vi ikke fornemmer den lige såtydelig på tungen. Umami er et japansk udtryk som kan oversættes til ”velsmag”, hvilket giver god mening, da umami bidrager med fylde og dybde til smagen og hermed ofte vil være det, som får retten til at hænge sammen smagsmæssigt. Asiaterne er selv mestre i brugen af umami idet deres køkkener i stor grad er baseret på fisk, fyldige fonder, tang og diverse asiatiske saucer som er sprængfyldt med umami. Dette kan også forklare, hvorfor deres mad er blevet så populær i resten af verden.

Det som er særligt ved umami er, at vi opnår den største velsmag, hvis vi har flere forskellige råvarer som bidrager med forskellige afarter af umamismagen. Fx er stort set alle pjattede med lasagne, og det er også en ren umamibombe, da det både indeholder kød, ost og tomat som alle bidrager med forskellige varianter af umami.

Gi’ den gas i køkkenet med masser af smag! Velbekomme…