Endnu en grødopskrift.. og denne gang er den lavet på spelt. Da den er lavet på hele speltkerner, koger grøden ikke ud som en traditionel havregrød, og den skal derfor også koge i længere tid. Jeg synes dog, at det er super lækkert, at der er mere “bid” i grøden. Det er også denne type grød jeg laver, hvis den står på hurtig aftensmad, da jeg synes, at der er mere smag i kernerne.
Denne grød toppede jeg med en blanding af æbletern, rosiner og kanel, hvilket smagte super godt sammen med spelten. Du kan selvfølgelig vælge andre frugter, bær, nødder eller tørrede frugter.
- 50 gram speltkerner
- 3 dl vand
- Lidt salt
- 1/2 æble
- 1 spsk rosiner
- Lidt kanel
Fremgangsmåde
Kog speltkernerne i vandet i cirka 20 minutter. Tilsæt lidt salt og rør grøden godt rundt inden den kommes i en skål.
Hak æblet fint og bland det i en skål sammen med rosiner og kanel. Kom toppingen på den færdige grød, og nyd den til morgenmad, frokost eller aftensmad!