Sund ris a la mande med jordbærsauce

0 Flares 0 Flares ×

Efter dagens træning skulle der selvfølgelig indtages lidt ekstra proteiner. Hvis man kan have “yndlings-kilder” til protein, så er det bestemt skyr og hytteost hos mig! Jeg har før eksperimenteret med en sund udgave af ris a la mande her på bloggen. Men denne er altså klart min nye favorit. 

Jeg har lavet følgende udskiftninger:

  • Ris –> hytteost
  • Flødeskum –> skyr
  • Mandler –> finthakket blomkål
  • Sukker –> flydende sødemiddel
  • Vaniljesukker –> vaniljepulver

Det er således en noget anden udgave, men jeg lover, at den smager fantastisk! Den fungerer super både som morgenmad, snack i forbindelse med træning, mellemmåltid eller selvfølgelig som en dessert! Der er altså mange valgmuligheder..

Denne opskrift (1 portion) indeholder 22 gram protein! og blot 200 kalorier! What’s not to like??

foto-8
Ingredienser

  • 150 gram skyr
  • 50 gram hytteost (jeg brugte Cheasy)
  • 2 spsk finthakket blomkål
  • 1/4 tsk vaniljepulver
  • Flydende sødemiddel
  • 100 gram jordbær

 

Fremgangsmåde

Tag jordbærrene ud af fryseren og lad dem tø op ved stuetemperatur i 10 minutter eller brug alternativt en mikroovn.

Hak blomkålen fint (undlad stilken). Bland den sammen med skyr, hytteost og vaniljepulver og smag til med flydende sødemiddel. 

Blend jordbærrene med en stavblender. Server jordbærsaucen til den færdige ris a la mande!

0 Flares Facebook 0 Twitter 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Email -- 0 Flares ×
Anne-Ditte Termannsen

Om: Anne-Ditte Termannsen

Anne-Ditte er cand.scient i Human Ernæring fra Københavns Universitet. Følg Anne-Ditte på Instagram her

4 kommentarer: til “Sund ris a la mande med jordbærsauce

  1. Kristina

    Hold nu op, hvor smager det lækkert!! Efter en hård CrossFit time havde jeg lige brug for lidt ekstra og det er bestemt ikke sidste gang jeg laver denne snack

    • Hej Kristina.
      Det er jeg virkelig glad for at du synes :)
      Det er virkelig også perfekt i forhold til styrketræning, da proteinindholdet er så højt.
      God dag,
      Kh. Anne-Ditte

  2. Lavede dette I weekenden. Gik ret skeptisk ind til det, men det blev godt nok gjort til skamme. Nøj det smager bare fantastisk.
    Jeg er ret ny herinde, fandt siden I sidste uge. Men jeg er fan!!!! Har lavet overnight oats et par dage, MUMS.
    Glæder mig til at prøve mange flere af opskrifterne herinde!!!!!!

    • Hej Helle.
      Tak for din søde kommentar – Det er super rart, at der hele tiden kommer nye læsere til! Dejligt, at du kan lide mine opskrifter :)
      Bliv endelig ved med at skrive kommentarer, spørgsmål og lignende.
      Kh. AD

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>