I sønderjylland er “kaffetid” en meget vigtig del af dagen! Så idag havde jeg lyst til at “bage lidt til kaffen”.. Valget faldt på cookies! Igen valgte jeg at “fedtdelen” blev erstattet af nogle modne bananer, og ellers nogle lækre sunde ingredienser i form af fx hasselnødder, mandler, kokos, æg, mørk chokolade og æble.
Disse cookies er super nemme at lave, og kan bruges som et sundt mellemmåltid.
Ingredienser til 30-35 stk.
- 2 m
odne bananer
- 100 gram grofthakket mørk chokolade
- 1,5 dl kokosmel
- 0,5 dl hakkede peanuts
- 0,5 dl hakkede nødder (jeg brugte mandler og hasselnødder)
- 1 æg
- 100 gram brun farin (rørsukker/hvid sukker kan også bruges)
- 1 revet æble uden skal
- 1 tsk bagepulver
- 3 dl havregryn
Fremgangsmåde
Blend bananerne med en stavblender og pisk alle de øvrige ingredienser i massen. Brug en spiseske til at sætte cookies på bagepladen. Det passer cirka med at en spiseske giver en cookie. De skal være cirka 0,5-1 cm høje.
Bag dem herefter i 15 minutter ved 200 grader eller indtil de er gyldne. De bliver mere sprøde, når de er afkølede.
Velbekomme!
[…] opskrift er udviklet med udgangspunkt i min sunde cookieopskrift (se den her). Disse frugt-bidder indeholder dog ikke nødder, da jeg har erfaret, at der er flere der ikke kan […]
Kære Anne-Ditte,
Tak for endnu en virkelig nem og lækker opskrift. Det er dejligt med sundere alternativer, som er “børnevenlige” og kan bruges som en god aktivitet til både større og mindre børn.
Kh, Heidi
Hej Heidi.
Tusind tak for dine søde ord. Jeg er super glad for, at du og dine børn kan bruge opskrifterne..
God søndag til dig,
kh. AD
Tror du man kan bruge sukrin gold istedet for brun farin?
Det kan du fint Trine
Ingen problemer i det.
Held og lykke med opskriften.
Kh. Anne-Ditte