Sunde kanelsnegle

0 Flares 0 Flares ×

Da jeg har studeret inden sundheds- og ernæringsfeltet i over 5 år, har jeg selvfølgelig en masse veninder, der har samme passion for mad som mig. De eksperimenterer med ernæringsforbedrede varianter af alle mulige opskrifter, således at søde sager ikke bare er “tomme kalorier”. I stedet indeholder opskrifterne kostfibre, vitaminer og mineraler, så man kan spise dem med god samvittighed.

Forleden faldt jeg over et billede af sunde kanelsnegle på instagram, som min søde veninde fra Aarhus, Mette Kjeldsen havde uploaded. Jeg spurgte selvfølgelig, om hun havde lyst til at dele opskriften med Sundhedsbandittens læsere, og det havde hun heldigvis! Jeg overlader hermed indlægget til Mette:

Til daglig laver jeg mad til 85 børn i en integreret daginstitution, hvor vi har et økologisk guldmærke. Derfor prioriterer jeg at få brugt de rester, jeg har – specielt når jeg bager, så jeg undgår madspild og skåner budgettet.

Den vigtigste huskeregel, når man laver en gærdej er, at den skal æltes tilstrækkeligt, om så din røremaskine skal hoppe og danse eller om du skal træne dine armmuskler ekstra meget.

Desuden er institutionen også sukkerfri, og jeg må derfor finde på sunde alternativer, hvis jeg har sukkercrawings. Du kan finde inspiration på mine opskrifter og dagligdag på min Instagram: @mettekjeldsen, hvis du har lyst til at se mere. 

 

Ingredienser til 20 stk.

Dej:

  • 25 gram gær (12 gram, hvis dejen koldhæves)
  • 1 dl vand/mælk/juice (eller et andet flydende produkt)
  • 2 dl A38/yoghurt (eller et andet surmælksprodukt, maks 1,5 % fedt)
  • 1 tsk groft salt
  • 1 spsk olie (gerne smagsneutral, fx rapsolie)
  • 3 dl fuldkornsmel/grahamsmel
  • 1 dl havregryn
  • 4 dl hvedemel (mængden kan variere meget alt efter meltype. Køb en god hvedemel, gerne økologisk, så bruger du generelt mindre mel i dejen)

Remonce:

  • 150 gram nødder, fx hasselnødder/mandler (eller en blanding af disse)
  • 120 gram dadler uden sten (er de ikke bløde, kan de sættes i blød i kogende vand i mindst 1 time)
  • 1 spsk olie
  • Cirka ½ dl vand (afhænger af, hvor blød du foretrækker en remonce)
  • Kanel efter smag
  • Evt. kardemomme efter smag

 

Fremgangsmåde

Gæren smuldres i vandet og opløses heri. Derefter tilsættes de øvrige ingredienser, og æltes godt igennem (cirka 10 minutter, hvis du bruger røremaskine). Dejen skal være fugtig og fast, men ikke for våd.

Sæt dejen til hævning i ca. 1 ½ time (8 timer eller natten over, hvis det er en koldhævet dej).

10984850_10152680692769135_1590763786_nLæg nødderne på en bageplade og sæt dem i ovnen ved 200 grader (alm ovn), indtil de er let ristede, cirka 10 minutter. Har du kun brugt hasselnødder, kan du evt. lægge dem i et fugtigt viskestykke, når de kommer ud ad ovnen, hvorefter man fint kan rulle skallerne af nødderne.

Blend dadlerne i en foodprocessor. Blend nødderne sammen med olie og vand, og rør herefter dadlerne i nøddecremen. Tilsæt vand indtil konsistensen er blød, men stadig fast. Jeg foretrækker en remonce, der minder lidt om blødt smør i sin konsistens. Smag til med kanel og evt. en anelse kardemomme.

Rul dejen ud i en stor og flad rektangel. Fordel remoncen på hele dejens flade. Rul dejen sammen som en lang spiral. Skær sneglene i cirka 1,5 cm tykkelse.

Efterhæv i cirka 20 min. Pensel sneglene med æg/mælk/kaffe og bag dem ved 200 grader (varmluft ovn) i cirka 20 minutter.

 

1000 tak til Mette for at dele opskrift og billeder på Sundhedsbanditten…

0 Flares Facebook 0 Twitter 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Email -- 0 Flares ×
Anne-Ditte Termannsen

Om: Anne-Ditte Termannsen

Anne-Ditte er cand.scient i Human Ernæring fra Københavns Universitet. Følg Anne-Ditte på Instagram her

7 kommentarer: til “Sunde kanelsnegle

  1. […] Kanelsnegle […]

  2. Jonny Nygaard

    Hej igen. Jeg kan ikke komme ind på middagsretter ???

    • Hej Johnny.
      Jeg beklager det sene svar – Er det frokost du mener?
      Kh. Anne-Ditte

  3. Line

    Kan de fryses ned?

  4. Tine Linnemann

    Hej Anne-Ditte,

    Uhm, jeg har lige bagt dine sunde kanelsnegle – de er bare lækre!
    Efter jeg havde bagt hasselnødderne i 10 min., blev de lidt brændte udenpå. Jeg nulrede skallen af halvdelen. Der var så ikke helt nok “remonce”, så jeg supplerede med kokossukker og lidt kokosolie. Fint resultat.

    Kh Tine

    • Hej Tine.
      Beklager det sene svar – Det lyder godt, at du fandt en god løsning :)
      Vh AD

Skriv et svar til Tine Linnemann Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>