Sundhedsbanditterne til “Stafet for livet”

0 Flares 0 Flares ×

Selverkendelse… eller mangel derpå!

Jeg ved godt, at jeg måske ikke altid er den allerebedste til at lytte til min krop, eller sagt på en anden måde: til at holde den i ro. Jeg er også virkelig dårlig til at sige nej til udfordringer, der indebærer fysisk aktivitet. Så da min søde overbo, Thomas, inden sommerferien spurgte mig, om jeg frisk på en løbe-udfordring den 30.-31. august, var jeg selvfølgelig frisk! Jeg havde godt på fornemmelsen, at planlægningen/koordinationen (igen) ikke var helt optimal! Jeg havde nemlig booket sommerferie på Club La Santa den 22.-29. august, hvor den plejer at stå på 4-5 timers træning dagligt.

 

En (skør) ide om at løbe langt..

2014-08-30 13.42.34-1

Tryk10 hjalp med fine løbe t-shirts til alle hold!

Thomas’ ide var, at vi skulle deltage i “Stafet for Livet” – En 18-24 timers holdaktivitet arrangeret af Kræftens Bekæmpelse, som sætter fokus på kræftsagen, ikke blot i Danmark, men i hele verden. Thomas’ oplæg var, at der skulle dannes hold af tre personer, som indbyrdes skulles dele de 20 timers stafet imellem sig. Pointen med tre personer per hold var, at det skulle være hårdere/vildere/mere ekstremt end et marathon! … og det blev det!

Thomas kone, Anne, dannede et gå-hold med sine søstre, Sofie og Charlotte (Team Brath). Thomas dannede et løbehold med sin bror, Christian og en kollega, Steffen (Team Ølstykke). Jeg fik fornøjelsen af to af Annes kollegaer, Emil og Rasmus, som var friske på at joine på Team Sundhedsbanditterne.

Banen målte 740 meter, og var en grussti rundt om en sportsplads. På selve sportspladsen i midten var der telte, madboder, scene osv. Så var det “blot” at løbe rundt og rundt og rundt indtil klokken var 9.30 søndag morgen = En reel løbetid på 18,5 timer!

Da ingen af os havde erfaringer med at løbe så langt og over så mange timer, lagde vi taktik for stafetten udelukkende baseret på egne ideer. Sundhedsbanditterne startede med en times løb per person, og gik derefter over til skift hver halve time indtil 22-tiden. DMI havde varslet regn, regn og atter regn, hvilket selvfølgelig ville gøre stafetten endnu mere hård.. og træls! Vejrguderne var dog med os… pånær Emil, som lige præcis tog en HEL time i skybrud for Sundhedsbanditterne! Hatten af for den præstation!!

Da mørket havde sænket sig over pladsen gik vi over til længere intervaller igen, og vi aftalte, at man blot blev ved så lang tid, man nu engang kunne, og så måtte man lige vække næste person, når der var to runder til skift. Som I nok kan regne ud, så blev det ikke til særlig meget søvn igennem natten, da alle tre hold jo løbende skiftede personer på banen. Jeg tror, at jeg maksimalt har sovet 20 minutter i løbet af natten, men utrolig nok var jeg ikke træt!  

2014-08-30 16.13.41 Maxim havde været så fantastiske, at sponsorere en hel pose med energibarer, proteinbarer, gels og tabletter med energi, elektrolytter og koffein. Så vi manglede på ingen måder snacks til at udfylde de tomme depoter imellem løbeturene. Da stafetten var færdig, var der faktisk ikke mere tilbage! Det siger noget om den gode smag, virkning, og ikke mindst hvor meget energi, man brænder af under så langt et løb! Er du interesseret i Maxims produkter, så kan jeg varmt anbefale, at du smutter ind forbi deres hjemmeside, og ser deres store udvalg i produkter til før, under og efter træning. Deres specifikke produkter sørger for optimal energi før og under træningspas (energibarerne med højt indhold af kulhydrat) og bidrager med optimal restitution efter træningspas (proteinbarer til muskelopbygning). Maxims produkter er også at finde i den almindelige detailhandel (jeg har indtil nu set dem i Føtex, Netto og Kvickly). Sundhedsbanditten siger klart JA til Maxims produkter!  

 

Mål for stafetten

Inden stafetten gik igang satte løbeholdene et mål om at nå 50 kilometer per person! Og ALLE nåede det mål. På gåholdet (måske nærmere: march-holdet) nåede alle pigerne op over 40 kilometer! Det er for vildt og vanvittigt, når man tænker på, at vi stort set ikke fik sovet om natten. Der var hele tiden en ongoing konkurrence mellem Team Ølstykke og Sundhedsbanditterne om at løbe flest runder. I laaaang tid førte Team Ølstykke, da de simpelthen bare havde mere fart i benene! Men i løbet af natten halede Sundhedsbanditterne stille og roligt ind på dem.

Midt på natten begyndte løbet at sætte sine spor. Flere havde ondt i benene og kvalme. Jeg gik fri fra ømme ben, men jeg kunne mærke, at vablerne kom snigende. Jeg lod bevidst være med at kigge til dem, og løb “uvidende” videre. Men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke fik et chok, da jeg kom hjem søndag middag og fik mine kompressionsstrømper af! Mine fødder har aldrig haft så mange (blod)vabler! AV, AV, AV!

2014-08-30 22.08.11

Der hygges i soverposer og campingstole midt om natten!

 

2014-08-30 21.45.48

Vores lejr lignede til tider Roskilde Festival!

 

AD… Stædighed længe leve!

Jeg kan nok ikke komme udenom, at jeg er (mega!) stædig, og derfor fortsatte jeg med at løbe, selvom flere af de andre brugte taktikken om skiftevis løb og gang for at skåne kroppen. Faktisk helt op til 60 kilometer kunne jeg ikke mærke nogler gener. Bevares, jeg kunne da godt mærke vablerne, men mine ben og resten af kroppen havde det fint. Da jeg havde passeret 60 kilometer ved sekstiden søndag morgen, fik jeg tanken om, at jeg jo godt burde kunne nå 70 kilometer inden stafetten sluttede!

Det kan godt være, at jeg skulle have ladet være med det projekt, for de 10 kilometer gjorde bare ONDT! Det er som om, at hjernen forbereder en psykisk på, at nu er det snart slut, og den begynder at sende ubehagelige signaler til kroppen. Hjernen ved jo godt, at det ikke kan betale sig, at bruge kræfter på at brokke sig ved 5 kilometer, når der lige er 18 timer tilbage. Men hvor der er vilje er der vej, og med et langsomt pace (nok over 7.00 per kilometer) løb jeg i mål med et ur, der rundede 70 kilometer på 7 timer og 26 minutter! Overordnet blev mit pace 6.22. Emil og Rasmus nåede også langt over vores mål, og passerede begge hver 60 kilometer! I alt nåede Sundhedsbanditterne op på 256 omgange = 189 kilometer!!

 

Efterfølgende tanker..

2014-08-31 21.38.42-2

Nu en uge efter, er det virkelig vildt at tænke på, at vores kroppe klarede den udfordring! Jeg er virkelig stolt over min krop – det er s.. sejt, at den kan løbe 70 kilometer ovenpå en hård træningsuge på Club La Santa! Men når det er sagt, så er den virkelig også MEGET træt. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har sovet SÅ meget. Jeg sover tidligt, jeg sover længe og jeg sover middagslur! Enhver der kender mig bare en lille smule ved, at det bestemt ikke er normalt for mig! Men jeg har givet min krop lov til at slappe af og sove!

I fredags var min første træningsdag siden løbet. Jeg tog det stille og roligt, og lyttede til kroppens signaler. Idag, søndag, har jeg taget en meget langsom løbetur på fem kilometer (vi snakker med 9 km/t, bare for at indstille kroppen på at løbe igen). Det er faktisk mit mål, at jeg hen over efteråret bliver bedre til at slappe af og restituere og dermed bliver bedre/hurtigere/stærkere! Afslapning, søvn, masser af antioxidanter og protein kombineret med massage af min veninde betyder forhåbentlig, at jeg er tilbage på normalt niveau i løbet af næste uge.

Fødderne… Ja, de har bestemt haft det bedre. Jeg har pt. mistet lilletåneglen og har stadig ømme fødder efter vablerne (jeg skal nok skåne jer for billeder!). Det lyder måske skørt det hele? Men det var virkelig en vild oplevelse med mig selv og min krop i fælleskab med nogle hele fantastiske mennesker, som holdt humøret højt til trods for smerter, søvnmangel osv. Jeg melder mig klar igen til næste år, hvis der er nogen, der giver mig en udfordring! 

 

Er der nogle af jer søde læsere, der også kender til det med at gøre noget,

som måske ikke er det sundeste for kroppen? Men man gøre det liiiiige alligevel?

Jeg tror bestemt ikke, at jeg er helt alene?

HOLD  

0 Flares Facebook 0 Twitter 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Email -- 0 Flares ×
Anne-Ditte Termannsen

Om: Anne-Ditte Termannsen

Anne-Ditte er cand.scient i Human Ernæring fra Københavns Universitet. Følg Anne-Ditte på Instagram her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>