Test: Kompressionsstrømper fra Zoot

0 Flares 0 Flares ×

2014-04-27 18.10.31Som en del af min træning op til Copenhagen Marathon modtog jeg et par Zoot kompressionsstrømper fra www.loebeshop.dk.

Zoot er førende inden for produkter til udholdenhedssport. Brandet har gennem 30 år været innovative især inden for udstyr til triathlondisciplinen. De kombinerer omfattende teknologi med lækkert design!

Jeg var derfor super glad, da jeg modtog et par Zoot kompressionsstrømper (model: performance compress rx sock). Prisen er 349 kr. Jeg har løbet med kompressionsstrømper siden mit halvamarathon i Aarhus forrige år, så jeg har vænnet mig til, at strømperne er en fast del af mit løbe-outfit. 

 

Hvorfor er kompressionsstrømper blevet “det nye sort”?

Til Copenhagen Marathon (og sikkert også alle andre løb) er det næsten mere reglen end undtagelsen at løberne er iført kompressionsstrømper. Men hvorfor? Tanken bag kompressionsstrømper er grundlæggende, at strømperne sidder så stramt, at de presser på lægmusklen. Presset får derved blodet til at returnere hurtigere fra benene til hjertet, hvor det hurtigere bliver iltet og slipper af med affaldsstoffer fx mælkesyren. Dette skulle så føre til bedre udholdenhed og hurtigere restitution efter løb samt minimere risikoen for muskelkramper og skader (1, 2, 3). Kompressionsstrømpers effekt på præstationsevne endnu ikke veldokumenteret, hvor nogle studier vise forbedret effekt (1), mens andre ikke finder en dokumenteret effekt (2, 3). Der skal således flere studier til, før det er muligt, at sige noget om den videnskabelige evidens på området. Der er indikationer på forbedret restitution (3) og forbedret vedligeholdelse af ben styrke efter træning (2).

 

2014-05-17 22.36.25

Copenhagen Marathon

Jeg har brugt Zoot kompressionsstrømperne gennem den sidste måneds træning til Copenhagen Marathon. De opfylder kravene til kompression perfekt! Det er dog vigtigt, at man sørger for at få den rette størrelse, hvilket indebærer måling af læggens omkreds. På den måde opnår man det perfekte tryk på musklerne og venerne. Som et kæmpe plus, så synes jeg, at designet er super lækkert. De ser ikke ud af noget specielt før man tager dem på! Men man bliver faktisk en smule “overrasket” på den positive måde. Der er nemlig fedt effekt i deres vævning – se billederne. 

Zoot strømperne var selvfølgelig en del af mit marathon-outfit – og de gjorde det godt! Jeg løber aldrig uden kompressionsstrømper, da jeg virkelig føler, at de gør noget godt for mig både under og efter løbet. Mine ben bliver langt fra lige så trætte, hvilket gælder både under og efter.

 

Den psykologiske virkning..

foto-8Der er selvfølgelig hele diskussionen om, hvorvidt kompressionsstrømperne blot har en psykologisk effekt. Jeg vil i den forbindelse nævne, at jeg havde en elendig løbetur sidste weekend. Da jeg havde løbet 3 kilometer var jeg nærmest ved at stoppe og gå hjem – Mine ben ville ingenting og de var bare tunge og trætte. Jeg havde sat mig for at løbe 10 kilometer og derfor fortsatte jeg selvfølgelig! Det er først senere på turen, at det går op for mig, at jeg da helt har glemt at få mine kompressionsstrømper på (jeg var hoppet i løbetøjet fra morgenstunden, men naturligvis ikke strømperne). Jeg kan selvfølgelig have haft ekstremt dårlige ben den dag, men jeg har løbet tre gange i denne uge, hvor jeg på intet tidspunkt har haft problemer med benene. Så min personlige vurdering er, at det både er fysiologisk og psykologisk, at kompressionsstrømper virker for mig. Jeg er faktisk også begyndt at bruge dem, når jeg er på spinningshold og under styrketræning!

 

Støtte til dårlige ankler..

2014-05-05 13.43.55Yderligere så synes jeg, at jeg får mere støtte omkring mine ankler, når jeg har kompressionsstrømperne på. Jeg har svage ankler pga. gentagne forvridninger, og derfor passer jeg ekstra godt på dem. Jeg kan bare sige, at jeg har løbet min sidste tur uden kompressionsstrømper – med mindre jeg selvfølgelig glemmer at tage dem på.. Meeeen med weekendens tur in mente, så tror jeg ikke, at det sker foreløbig..

 

Vil du have fat i Zoot kompressionsstrømper?

Jeg er som sagt vild med Zoots design, så jeg skal helt sikkert have fat i flere af deres modeller! Loebeshop.dk er eneforhandlere af Zoot kompressionsstrømper, så smut ind på deres hjemmeside her og tjek alle deres modeller ud! Du kan følge dem på instagram under @loebeshop, så du hele tiden opdateres med nye produkter i deres webshop!

Kompressionsstrømperne er modtaget som en gave, men ovenstående anmeldelse er 100 % et udtryk for mine egne holdninger.

Kompressionsstrømperne er sponsoreret af Løbeshop.

Kilder

(1) Kemmler et al. (2009). Effect of compression stockings on running performance in men runners. Journal of Strength and Conditioning ResearchVolume 23 (1)Side 101 – 105.

(2) Ali et al. (2005). The effect of graduated compression stockings on running performance. Journal of Strength and Conditioning Research. Volume 25 (5). Side 1385-1392. 

(3) Ménétrier et al. (2011). Compression sleeves increase tissue oxygen saturation but not running performance.International Journal of Sports Medicine. 32 (11). Side 864-868.

2014-05-18 13.44.23

 

0 Flares Facebook 0 Twitter 0 Google+ 0 LinkedIn 0 Email -- 0 Flares ×
Anne-Ditte Termannsen

Om: Anne-Ditte Termannsen

Anne-Ditte er cand.scient i Human Ernæring fra Københavns Universitet. Følg Anne-Ditte på Instagram her

En kommentar til: “Test: Kompressionsstrømper fra Zoot

  1. […] Kompressionsstrømper: Jeg løber aldrig uden kompressionsstrømper, og jeg synes også, at det fungerer perfekt til spinning. Jeg føler, at mine ben bliver mindre trætte under træning, og forbedrer min restitution efterfølgende. Vil du læse mere om baggrunden for kompression, så læs mit indlæg her. […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>